Spin-off Star Wars-filmen ‘Rogue One: A Star Wars Story’ har fået sig endnu en trailer (og plakat – se nedenfor).
Denne gang får vi Mads Mikkelsen at se i traileren – faktisk har han en ret stor rolle – og lykken er derfor gjort (eller?). Han spiller far til hovedrollen, rebellen Jyn. Der er samtidig enormt mange interessante detaljer om hans karakter i traileren, som jeg ikke vil afsløre her – hvis nu du vil undgå så meget som muligt, før du ser filmen. I det tilfælde, så vil jeg råde dig til IKKE at se traileren.
Rogue One har premiere d. 14. december, og derved er dette måske den sidste trailer.
Plakaten er opstillet på den klassiske Star Wars måde, med kæmpe hoved, og så mindre og mindre mennesker (smukt forklaret). Plakaten understreget tydeligt, at Disney med deres Star Wars-film so far, går imod strømmen (og tidligere Star Wars film) og arbejdet med kvindelige hovedroller. Uh, og så er Darth Vader i skyggerne i højre hjørne.


