Se den nye trailer til ‘Elysium’

Så er der kommet en ny kort trailer til ‘Elysium’. I modsætning til den første trailer, der gav os noget historie at forholde os til, så giver den her trailer os ikke meget i den retning. Istedet får vi en smagsprøve på, hvad vi kan forvente os rent special-effects mæssigt, og slow-motion scenen fra traileren ser da også ret fed ud.

‘Elysium’ foregår i år 2154, hvor der er et kæmpe skel mellem fattig og rig. Overklassen lever på rumstationen Elysium, mens majoriteten lever under kummerlige vilkår på jorden. Max De Costa (Matt Damon) bliver til en Cyborg, og tager på en mission for at bringe lighed mellem de to polariserede verdener.

Filmen får premiere d. 15. august 2013.