Portræt af Neill Blomkamp – manden bag ’District 9’ og ’Elysium’

I 2009 stiftede de fleste af os nok bekendtskab med Neill Blomkamp. Hans sci-fi thriller ’District 9’ tog os alle med storm med de realistiske visuelle billeder og den kreative originalitet. Filmen var et hit blandt anmeldere og biografgængere, og den var nomineret til 4 Oscars: “Best Picture”, “Best Adapted Screenplay”, “Best Visual Effects”, “Best Editing”. Hvilket nok må siges at være imponerende for en film, der havde et beskedent budget på 30 millioner dollars.

Nu er Blomkamp klar igen med sci-fi dramaet ‘Elysium’, hvor han skildrer det store skel mellem rige og fattige i år 2154. Her bor størstedelen af Jordens befolkning stadig på jorden under kummerlige ghetto vilkår, mens den rige elite er immigreret til Elysium, en gigantisk rumstation cirka 400 km over jorden.  ’Elysium’ har bl.a. Matt Damon, Jodie Foster, William Fichtner og Sharlto Copley på rollelisten.

Men hvem er den her mand så, som den store Ridley Scott beskrev: “Fra tid til anden dukker der folk op i filmbranchen, som har en unik vision. Den sydafrikanske instruktør Neill Blomkamp er en af de her sjældne personer.”

Kort om Neill Blomkamp

Neill Blomkamp er født i 1979 i Johannesburg, Sydafrika. Det var her han blev interesseret i 3D animation, og da han mødte Sharlto Copley som 16-årig, fik han mulighed for at skærpe sine evner ved at arbejde for Sharltos produktions virksomhed. Det er et samarbejde, der har holdt lige siden.
Da Blomkamp var 18 flyttede hans familie til Vancouver, Canada, hvor han tog en uddannelse i 3D animation og visual effects. Efter sin uddannelse begyndte han at instruere kommercielle reklamer, indtil han fik sit store gennembrud med ’District 9’.

Blomkamp har hele tiden holdt fast i sine sydafrikanske rødder, hvilket også kan ses i hans film.  I ’District 9’ foregik hele handlingen i Johannesburg, Sydafrika, og i ’Elysium’ er en af hovedrollerne fra Sydafrika, og der er også en scene med fra Sydafrika.

Forestil dig..

Blomkamp er en mand, der ifølge ham selv mest tænker visuelt, når det kommer til ideer og inspiration.

”Jeg hader at skrive manuskripter,” siger han. ”Det er ligesom at få en rodbehandling. Så det jeg gør er, at jeg udtænker alle de her visuelle ideer, der er med til at underbygge historien, temaet eller karaktererne. Så laver jeg skitser eller en beskrivelse, som jeg så sender til WETA, der så skitserer dem som realistiske fotografier. De sender dem så tilbage, og når jeg ser dem, er det lige som om, NU er jeg inspireret.”

Det er også let at se, at Blomkamp er meget visuelt præget. ’District 9’ blev rost for de realistiske billeder, mens ’Elysium’ har special effects der er i topklasse.

Elysium trækker på Blomkamps egne erfaringer

For Blomkamp er det også vigtigt, at filmen bygger på en original ide, for som han selv siger: ”Hvis du ser på det mest meningsfyldte science ficiton, så bygger det ikke på noget fra andre film. Lige nu virker det som om, at vi befinder os i en tid, hvor filmskabere laver film baseret på andre film, fordi det er der stimuli og inspirationen kommer fra. Men hvis vi nu tager ’The Forever War’ [sci-fi roman af Joe Haldeman], så er den i høj grad påvirket af [forfatterens egne] oplevelser i Vietnam, og det er der stimuli kommer fra. Og mit mål er ikke at trække på andre film i forhold til den overordnede inspiration og stimuli. Det er okay i forhold til design, tone og andet, selvfølgelig, men ikke når det kommer til ideen eller tilblivelsen af ideen.”

At trække på egne erfaringer er nok også en af styrkerne ved Blomkamps film. ’Alive in Joburg’ og ’District 9’ bygger på hans egne erfaringer og observationer fra hans opvækst i Sydafrika, og ‘Elysium’ er til dels inspireret af en tur til Tijuana, Mexico.

I 2005 var Blomkamp i gang med at filme en reklame for Nike, da han besluttede sig for at tage på en smuttur til Tijuana med hans executive producer.
Her kom de til at stå ansigt til ansigt med det korrupte politi, som anholdte dem og kørte dem ud af byen. Blomkamps ven begyndte så at smide penge efter dem, og efter omkring 900 dollars, fik de lov til at stige ud af bilen. I mørke og med en 2 timers lang vandretur i sigte. ”Vi vandrede gennem de her virkelig fattige, vanvittige områder med glubske hunde og grædende babyer og folk der lavede bål, og i horisonten kunne jeg så se projektørerne fra U.S.A, der skinnede ind over Mexico, og der var adskillige Black Hawks, der fløj over området. Det var ligesom science fiction på jorden,” siger han. ”Der er ikke noget der har ændret sig, men nu er du på den anden side af grænsen.”

Science-fiction skal have et budskab

“Noget der på en eller anden måde er gået tabt i sci-fi genren, er at det skal repræsentere ideer. Det er meningen, at det skal være det her spejl, som vi kan bruge til at se samfundet på en anderledes måde.”

Blomkamp har selv tidligere udtalt, at netop fordi han er vokset op i Sydafrika, så er han meget optaget af socio-økonomiske og sociologiske emner, hvilket også ses tydeligt i hans film.

’District 9’ gjorde det fremragende ved netop at blande sci-fi, action og rumvæsner, og samtidig se nærmere på raceforskelle, xenofobi og apartheid. Erstat ”Prawn” i filmen med en asiat, neger eller andet, og det politiske budskab er ikke til at tage fejl af. Filmen giver stof til eftertanke i forhold til hvordan de sorte sydafrikaner må have haft det under en undertrykkende regering styret af hvide folk.  Med ’District 9’ viste Blomkamp også, hvordan en mand går fra at være inhuman og racistisk over for rumvæsnerne til at blive mere menneskelig, jo mere han transformere sig til et af rumvæsnerne. Den sidste scene i ’District 9’ gjorde mig lidt grådkvalt, da vi ser Wikus’ kone sidde med en metalblomst, som giver hende håb om at Wikus stadig er i live, selvom vennerne siger at det blot er et stykke skrammel. Lige efter ser vi så Wikus, der nu er fuldt transformeret, i gang med at lave en lignede blomst.

Det er den her menneskelighed og dybde, der måske manglede i forhold til Elysium, der i stedet trækker rigtig meget på det visuelle. ’Elysium’ beskæftiger sig stadig med moderne temaer som immigration, økonomiske forskelle og sundhedsvæsnet, men det virker til, at Blomkamp har været meget mere fokuseret på at fortælle en visuel historie. Det er en rigtig sommer blockbuster.

Fremtiden for Neill Blomkamp

Personligt håber jeg, at den næste film han giver sig i kast med formår at mikse de visuelle elementer fra ‘Elysium’ med dybden og hans fortællerevne fra ‘District 9’. Blomkamp har selv udtrykt et ønske om at lave en ‘District 10’, som der uden tvivl vil være høje forventninger til. Men hvis alt går efter planen bliver hans næste film ‘Chappie’, som han beskriver som en sci-fi komedie.

Her på filmpuls har ’Elysium’ længe været en af de film, som vi har glædet os allermest til i år. Både rent historiemæssigt, men i høj grad også for det visuelle. Og som I kan læse i vores anmeldelse, så har filmen i høj grad formået at leve op til vores forventninger.

Har du været inde og se ‘Elysium’ endnu? Og hvordan synes du den klarer sig i forhold til ‘District 9’?