Marvel fans har meget at se frem til i 2019, hvor den sidste Avengers film får premiere. Derudover kommer filmen ‘Captain Marvel’ til det store lærred, så der er ingen tvivl om, at det er et stort år for Marvel. Der er så småt begyndt at blive offentliggjort billeder fra filmen, og nu er der kommet endnu flere, denne gang ses blandt andet Jude Law.
Carol Danvers er en hel almindelig kvinde, der er med i militæret. Da hun ender i en eksplosion, får hun på mystisk vis superkræfter, hvilket blandt andet gør, at hun er super-stærk og kan flyve.
Udover Brie Larson er Samuel L. Jackson, Lee Pace, Anette Bening & Jude Law på rollelisten. Filmen har premiere i marts 2019.