Rappende underdog fra vestegnen leverer varen i åbningsweekenden

Med godt 17.000 solgte billetter blev ‘Ækte Vare’  weekendens næstmest sete film i de danske biografer, og endda med flere udsolgte sale.

Den spillefilmsdebuterende instruktør Fenar Ahmad fortæller med ‘Ækte Vare’ om unge rødder fra vestegnen og deres håb og drømme, som er bundet sammen om rap-musikken. Filmens medvirkende er hovedsagelig unge rappere, der ikke spiller sig selv, men nogen, der godt kunne have været dem selv – bl.a. medvirker Gilli, S!vas og Benny Jamz.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg er inspireret af dogme-filmene, bortset fra at vi har arbejdet med ordentlige kameraer og lavet flotte billeder. Men skuespillerne er sig selv. Der er et manuskript, men Kian, Ali og de andre er jo ikke skuespillere, men fundet i musikmiljøet. Og så er de OGSÅ venner i virkeligheden,” udtaler Fenar.

Læs vores anmeldelse af ‘Ækte vare’ her

‘Ækte Vare’ er historien om at kende sine rødder, om at være tro mod sig selv og at turde gå efter sine drømme, selvom det kræver valg, der udfordrer venskaber og som rykker ved den verden, man kender og tror, man hører til i. Det er en film skabt af folk, som til daglig bevæger sig i et særpræget miljø. Et miljø, der kun er for de indbudte, men som de fleste er fascineret af.