Læs anmeldelsen af Euphoria: Trouble don't Last Always på filmpuls.dk
HBO Nordic

Serieanmeldelse: ‘Euphoria: Trouble Don’t Last Always’

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4

Euphoria har fået alle teenagere hooked på de mange spændende og banebrydende fortællinger, som denne mørke serie indeholder. Den er blevet berømt, og den unge Zendaya har endda fået en Emmy for sin præstation som Rue.

Grundet corona er sæson 2 udsat, men holdet bag har dog sikret en lille julegodte til fansene i form af to ekstraepisoder, hvor ‘Trouble Don’t last Always’ er den første. Men kan den tilfredsstille de utålmodige fans?

Læs anmeldelsen af Euphoria trouble don't last always på filmpuls.dk
HBO Nordic

Hvad handler den om?

Det er juleaften, og Rue har det helt forfærdeligt for at sige det mildt. Hun er helt nede og kan slet ikke fokuserer. Derfor mødes hun med sin sponsor Ali, som vi kender fra sæson 1, for at snakke tingene igennem.

Alt efter dette er meget simpelt: to mennesker, et bord på en diner og en meget lang samtale om alt mellem himmel og jord.

Kan jeg anbefale den?

Hvis du ikke har set den første sæson, giver det ingen mening at se denne ekstraepisode, men hvis du har, så er den her et godt uddybende afsnit.

Man kan godt mærke, at episoden er filmet under corona. Det er vitterlig den mest basale location med kun tre skuespillere i alt. De har brugt, hvad de har, og hvad situationen har tilladt dem, og det fungerer. Noget siger mig at, corona eller ej,  så vil episoden være lavet på samme måde.

For selvom Euphoria har fans siddende i spænding, der ikke kan vente med at følge alle karaktererne igen, så tager de det heeeelt roligt. Som i virkelig roligt. Der er intet andet i denne episode end én lang samtale. På trods af presset fra fans, så gør Euphoria det helt på sin egen måde, og det er meget modigt og spændende. Og der er ikke skyggen af de andre karakterer.

Hvis du kan bevare tålmodigheden gennem denne 57 minutters lange terapiepisode, og ikke spoler frem for at se, hvornår i alt verden de andre dukker op, så betaler det sig. Samtalerne mellem de to ret forskellige karakterer er nemlig enormt interessant og lærerige. Der bliver snakket om kærlighed, misbrug, racisme og meget mere.

De kunne lige så godt have kaldt denne episode ‘The Rue Show’ ,for det er det. Men det gør jo ikke spor, når det er sådan en dygtig skuespillerinde, der er hovedrolleindehaveren. Zendaya gør igen et fantastisk arbejde som Rue, og jeg kunne kigge på hende hele dagen.

Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske i næste episode, og håber på trods af den fine fortælling her, at vi får mere at se end bare Rue. Det fungerede, men jeg havde håbet på mere og blev alligevel lidt skuffet.

Euphoria: Trouble Don't Last Always kan ses på HBO Nordic nu
Kort fortalt
Denne ekstraepisode er virkelig Rues show, og Zendaya leverer varen. Den er ærlig og lærerig, hvis du altså har tålmodighed til at sidde igennem én lang terapisession.
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4