HBO MAX

Filmanmeldelse: Master of Light

Dokumentaristen Rosa Ruth Boesten debuterede tidligere i år med ’Master of Light’ til festivalen South by Southwest (SXSW). Det er dog ikke den eneste festival dokumentaren har taget med storm. Stormen kan nu endelig bringes til folks stuer, for Boestens dokumentarfilmsdebut kan endelig streames på HBO Max.

Hvad handler den om?

I ’Master of Light’ følger vi den talentfulde kunster George Anthony Morton (som sammen med Boesten også står bag filmen). En kunstner fra helt unikke vilkår. Han brugte sine 20’ere i statsfængsel, efter at være blevet dømt for narkobesiddelse. Her brugte han al sin tid på at udvikle sit talent for at male.

Et talent han efterfølgende har brugt som hans udvej fra de uretfærdige sociale rammer han var blevet påduttet. Men også et talent han bruger til at udfordre den dominerende hvide kunstverden.

I ’Master of Light’ rejser Morton tilbage til hans familie i Kansas City. Her vil han male dem i klassisk stil, og samtidig  få en bedre forståelse for både ham selv og dem.

Vil jeg anbefale den?

Som titlen fortæller os, er Morton en mester af lyset. Han indfanger både det, og resten af virkeligheden i hans malerier. Samtidig er hans kunst også en smuk politisk protest over for den hvide kunstverden, og et kald til de personer der gennem historien er blevet udelukket fra den.

Visuelt præges filmen også af de malerier Morton maler. Kameraet bevæger sig så langsomt, at de filmiske billeder ligeledes bliver til stillestående malerier. Lyset indfanges, og kameraets placering i forhold til det, er altid lige så velvalgt som Mortons egen indfangelse af lys i hans malerier.

På denne måde, bliver den politiske protest Morton skaber med hans kunstværker, også repræsenteret gennem dokumentarens billeder. Et valg som er lige så simpelt som det er mesterligt. Dokumentaren fortæller os dermed ikke blot om den skønhed Morton ser i verden, men får os til at forstå den gennem dets visuelle sprog.

Gennem besøgene Morton har med hans familie, udvikler dokumentaren sig også til et unikt indblik og en personlig fortælling om systematisk racisme. Samtaler de har imellem sig, og fortællingerne fra Mortons barndom, giver et fantastisk indblik i de modstridende og dybt komplicerede følelser der præger deres liv og forholdet mellem dem. Virkeligheden er ofte mere komplicerede end vi ønsker den er, og at sætte en hård streg mellem hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt, er en handling der ofte glemmer at tage hensyn til de livssituationer folk befinder sig i.

For en så stille og langsom dokumentar, synes slutningen  dog mærkeligt abrupt. Man ville derfor ønske den havde lykkes med at slå en finere sløjfe rundt om det hele til sidst. Men på den anden side, er det vel altid hvad man ønsker af livet.

'Master of Light' kan streames på HBO Max
Kort fortalt
’Master of Light’ er en fantastisk debutdokumentar fra Rosa Ruth Boesten, hvis fremtidige bedrifter jeg allerede ser frem til.  George Anthony Morton er en fantastisk kunster og person, hvis historie og indblik er lige så relevant som det er vigtigt. Den visuelle side er intet mindre end perfekt, og måden hvorpå den fungere som forlængelse af Mortons kunstneriske politiske protest, gør den til et sandt lille mesterværk.
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse1 Stem
5