Sommerfølelsen er tilbage med ‘Hvide Sande’ sæson 2.
Okay, jeg må først komme med en tilståelse: jeg har fået en længsel efter at komme til ‘Hvide Sande’ Og denne længsel har eksisteret sidden første sæson af serien. Dén måde byen bliver fremstillet i serien rammer mig lige i mit sommerelskende hjerte. Derudover havde første sæson to gode skuespillere og et godt plot – så jeg havde virkelig glædet mig til denne anden sæson. Men den skuffer lidt….
Hvad handler den om?
Efter en stressrelateret blodprop beslutter Maj (Anne Louise Hassing) at lægge sit liv om og flytte fra Aarhus til Hvide Sande for at finde ro – og for at genskabe forholdet til sin voksne datter, Ninna (Frederikke Dahl), og sit barnebarn, der bor i byen.
Men da efterforskningen af mordet på Greis er gået i stå, forsøger Bjørn (Allan Hyde) at overtale Maj til at hjælpe med at opklare mordet. Samtidig med at Maj prøver at finde sig til rette ved Vesterhavet og forsigtigt nærmer sig sin datter, trækker mordsagen og hendes gamle profession i hende, og snart er hun og Bjørn på sporet af en morder i Hvide Sande.
Vil jeg anbefale den?
Som altid er ‘Hvide Sande’ flot filmet. Sommerbyen skinner og musikken understreger og løfter stemningen endnu mere. Sommer i Danmark! Men fra første scene er der en torn i øjet: skuespillet! Anne Louise Hassing virker ellers godt castet i hovedrollen som den travle og utroligt dygtige politibetjent, der er med på de store sager. Men nærmest fra første replik, så overspiller hun med både retorik, gestikulering og kropssprog. Mange gange blev det så slemt, at jeg sad og krummede tæer, og fik faktisk lyst til at slukke. Da den mandelige hovedrolle Allan Hyrde bliver introduceret som den grønne, uerfarne lokalbetjent med storbydrømme, så tænkte jeg først ‘nu går det helt galt’. Han overspiller til at starte med i samme grad som Anne Louise Hassing, og virker enormt fjoget. Det er så komisk, at det falder fuldstændigt igennem. Men! Efter andet afsnit har man vænnet sig til Allans karakter, og man begynder faktisk at kunne lide ham. Måske gror han også lidt ind i rollen. Ligemeget hvad – så begynder det faktisk at fungere.
Selve historien er god, men også set mange gange. Den ældre og erfarne politibetjent hjælper den yngre og uerfarne betjent med at opklare et mord, der trækker tråde ud i hele lokalbefolkningen. Her bliver både familie, venner og kærlighedsrelationer involveret, og det er faktisk hér at serien er stærkest: i relationerne til bipersonerne. Særligt Frederikke Dahl Hansen, der spiller datter og kærlighedsrelation er god i sin rolle. Udover at hun viser sig at være en rigtig god skuespiller, så formår hun også at spille godt op til de to hovedroller. Jeg håber at se hende i flere roller i fremtiden.
Alt i alt så var jeg underholdt, men ‘Hvide Sande’ var også en ‘easy watch’, hvor jeg ikke blev særlig investeret i hverken historien eller personerne. Der er ikke nok ‘kød på’ og serien bliver desværre lidt flad. Jeg blev dog geninvesteret i sommerlandskabet, så mon ikke næste sommerferie skulle inkludere et smut forbi sommerbyen?
