Seth Rogen og James Franco ødelægger Amerika i ‘The Interview’

Seth Rogen og James Franco er sammen igen, og alt er fryd og gammen i traileren til deres nyeste film ‘The Interview’, hvor de gør godt grin med alle de sensationshungrende tv-programmer, der efterhånden fylder en hel del i tv-land.

I ‘The Interview’ er Rogen og Franco henholdsvis producer og tv-vært for et sensationstalkshow omkring de berømte i Hollywood. Men Rogen vil gerne bringe seriøse nyheder frem for nyheder om McConaughey, der er sammen med en ged. Heldet er på deres side og de får den helt store chance, da den nordkoreanske diktator Kim Jong-un, som er kæmpefan af deres show, gerne vil have, at de kommer og interviewer ham.  Et stort scoop, der helt klart kan katapultere dem til toppen af de seriøse nyheder. MEN inden de rejser, bliver de kontaktet af CIA, der beder dem om at gøre det af med Kim Jong- un.

Den nye trailer indeholder cameos fra en del berømtheder, og forbered dig på cuteness overload, når Joseph Gordon-Levitt leger med hundehvalpe. Det er filmens svar på alle de søde katte- og hundebilleder, der oversvømmer din facebook væg til dagligt.

The Interview - Joseph Gordon-Levitt

Hvad synes du om traileren? Skal du ind og se filmen, der har fået den nordkoreanske regering helt op at ringe?