Velkommen til ‘Skribentens filmhylde’. Hér hiver en skribent en film ned fra hylden, og kommer ikke kun med en vurdering af filmen, men også ekstra materiale, cover osv. Og ja, vi taler altså hér om fysiske film, som mange stadig samler på, i stedet for udelukkende at leve i streamings verdenen.
Prod. år: 1972 / Land: USA / Instruktion: William Crain
Hvis du er til vampyrfilm, kære læser, og du altid har tænkt på, hvordan Dracula ville se ud med afro-garn/frisure. Ja, så lad mig introducere dig for grevens ”soul brother”, ’Blacula’. Filmen var en del af Blaxploitation-æraen, hvor man i en periode i 1970’erne lavede film, som henvendte sig til et sort publikum. Denne undergenre skabte klassikere som ’Shaft’, ’Super Fly’, ’Carwash’, ’Foxy Brown’ og mange andre film. Genre tog også sit spind på horror-genre, hvoraf ’Blacula’ var den første af den slags film.
Handlingen såvel dialogerne er næsten rent vrøvl, hvor en afrikansk prins bliver forvandlet til en vampyr af selveste Grev Dracula, og senere hen vågner op i 1970’ernes Los Angeles med en umanérlig stor blodtørst. Det som sælger filmen er William Marshall, eller lad os kalde ham det afro-amerikanske svar på Christopher Lee. Marshall var en klassisk trænet skuespiller, der flere gange har optrådt i Shakespeare stykker som ’Othello’, og været med i utallige serier og film. Han giver vrøvlerierne ”mening” med hans stærke tilstedeværelse og kraftfulde stemme, som virkelig skærer i gennem. Uden Marshall så havde ’Blacula’ nok ikke været så mindeværdig en film, og ikke mindst som karakter. Oprindelig så skulle karakteren blot have været en almindelig dude fra Los Angeles, men ved at gøre vampyren til en afrikansk prins, så giver man rollen en smule mere dybde.
Er man et større barn og ikke så vant til gyser-genren, så kan ’Blacula’ godt skræmme en. Jeg så filmen første gang som 10-årig på mine forældre kabel-tv, hvor jeg blev fan med det samme. Men som voksen, så er filmen mere ”hyggelig” og latterlig på den gode måde. Det er selvsagt, at hvis man ikke kan lide ældre kult og b-film, så vil man nok slukke med det samme. Men denne film har en fast plads i min samling. Marshall er godt sminket op, når han går planken ud som fuld vampyr. Det samme kan man ikke sige om de andre vampyrer i filmen, som går fra det acceptable til det decideret pinlige. Ja, der er nogle som sågar bare er blevet sminket grå i ansigtet og har hjemmelavede vampyrtænder lavet ud af plastik-krus. Men, det jo en del af charmen, synes jeg. Og siden det jo er en Blaxploitation-film, så er der også fint med funk og soul-musik, der virkelig sætter 70’er tonen sammen med tøjet og selvfølgelig replikker, hvor N-ordet engang i mellem optræder.
Hvis man skulle finde ’Blacula’ fornøjelig, så fik den en efterfølger året efter med titel ’Scream Blacula Scream’, som er en visuel og teknisk bedre film, men plotmæssigt så finder jeg den første film mere fornøjelig. Begge film kan fås i en udgivelse fra britiske Eureka, der dog har et skuffende udvalg på ekstra materiale delen. Men pyt, du får 2 kultfilm, som står knivskarpt på blu-ray. Så hvis du en fysisk samler, og derudover kan lide kultfilm og skæve/skøre titler i din samling, jamen så ser jeg ingen grund til, hvorfor du ikke skal smide penge efter den sorte vampyr.