SF Studios

‘Skyggen i mit øje’ trailer

Traileren til Ole Bornedals storfilm ‘Skyggen i mit øje’ er netop offentliggjort. ‘Skyggen i mit øje’ er inspireret af en af de største tragedier i dansk historie – bombningen af Den Franske Skole ved 2. verdenskrigs afslutning i marts 1945.

I ‘Skyggen i mit øje’ følger vi nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole. Det er morgen, den 21 marts 1945, og langt derfra – på den anden side af Nordsøen – gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos Hovedkvarter midt i København. På øverste etage har tyskerne anbragt 26 danske fanger som et levende værn. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen.

Det er Ole Bornedal der sidder i instruktørstolen, og det med en erfaren mand vi har med at gøre, han har nemlig stået bag film som ‘Så længe jeg lever’, ‘Nattevagten’ og DR-serien ‘1864’. På rollelisten finder vi Fanny Bornedal, Alex Høgh Andersen, Danica Curcic, Mads Risom og Maria Rossing. 

‘Skyggen i mit øje’ får biografpremiere den 28. oktober. 

More Stories
Denne dag i filmhistorien: 23. december