Til sommer udkommer den længe ventede efterfølger til ‘SPACE JAM’, fra 1996. En film som for manges vedkommende er indbegrebet af nostalgi. Og nu er den officielle trailer til filmen, ‘SPACE JAM: A NEW LEGACY’, så landet!
I ‘SPACE JAM: A NEW LEGACY’ bliver LeBron og hans søn, Dom, fanget i Server-verset af en ond, kunstig intelligens, må LeBron få dem hjem i sikkerhed ved at lede Snurre Snup, Lola Bunny og hele slænget af særdeles udisciplinerede tegnefilmsfigurer til sejr over et hold af professionelle basketballstjerner, som du aldrig har set dem før. Det er Tunes vs. Goons i en altafgørende basketballkamp, der vil få stor betydning for LeBrons forhold til sin søn og vise vigtigheden i at være tro mod sig selv. Tegnefilmsfigurerne må tænke ud af boksen og bruge deres unikke talenter for at vinde kampen, og de overrasker selv ”Kong” James ved at spille kampen på deres helt egen måde.
Filmet er instrueret af Malcolm D. Lee (Night School) og produceret af Ryan Coogler (Black Panther). På rollelisten finder vi LeBron James, Zendaya, Don Cheadle og Jim Cummings.
Udover endnu en trailer er der også landet en splinter ny plakat til filmen.
‘SPACE JAM: A NEW LEGACY’ forventes at få dansk premiere den 15 juli 2021.