flash

‘The Flash’ instruktør forlader projektet

Det er ikke nemt at være instruktør på store superhelte film. ‘Thor: The Dark World’ gik igennem et par stykker inden de fandt frem til den rigtige, og i 2014 forlod Edgar Wright ‘Ant-Man’ efter at have arbejdet på filmen i et helt årti. Nu er det så Seth Grahame-Smith, der vælger at forlade ‘The Flash’. Ligesom det næsten altid er, er den officielle udmelding at studiet og Seth havde kreative uoverensstemmelser.

Og her slutter det ikke for instruktør-problemer hos DC, da der også har været rygter om at ‘Aquaman’ instruktøren James Wan, overvejer at forlade det projekt.

Der er ingen udmeldinger om hvem der overtager instruktør-stolen på ‘The Flash’, der har Ezra Miller i titel-rollen. Men med en premiere i 2018 er der også noget tid endnu.