‘The Magnificent Seven’ er den kommende film fra Antoine Fuqua. Fuqua har tidligere instrueret film som ‘Training Day’ og King Arthur og i dette tilfælde arbejder han igen sammen med Denzeeeel og Ethan Hawke som i ‘Training Day’. ‘The Magnificent Seven’ er et remake af western klassikeren fra 1960 med bl.a. Yul Brynner og Steve McQueen i hovedrollerne. ‘The Magnificent Seven’ fra 1960 var stærkt inspireret af Akira Kurosawas ‘Seven Samurai’.
Den nye rolleliste til den kommende ‘The Magnificent Seven’ tæller bl.a. Vincent D’Onofrio, Martin Sensmeier, Manuel Garcia-Rulfo, Ethan Hawke, Denzel Washington, Chris Pratt og Byung-Hun Lee.
‘The Magnificent Seven’ er historien om syv revolvermænd der sammen skal beskytte en landsby mod tyve.
‘The Magnificent Seven’ har dansk premiere den 22. september. Hvad synes du om rollebesætningen og kan du klare en western mere?