Året er 1945 og vi er i slutningen af 2. verdenskrig. Handlingen er centeret omkring titelrollen, Fury (Desværre ikke Nick Fury, men) en tank. Dog nok mest af alt soldaterne indeni, som kæmper mod tyskerne.
Nu er den første trailer til filmen kommet!
Traileren starter med Brad Pitt, som lige holder en lille kliché tale, eller er alle replikkerne måske bare sådan? Og så fortsætter det bare med noget som ligner ret dårlig dialog, musik der virker alt for dramatisk til billederne, en masse eksplosioner og fyldte tanks. Traileren beriger os også med en hel masse overdramatisk skuespil fra Brad Pitt, og ind imellem dialog, som ser ud til at være læst op direkte fra et stykke papir. Fantastisk.
Udover Brad Pitt er der også en overskræmt Logan Lerman (The Perks of Being a Wallflower), som den nye kiksede dreng og bl.a. Shia LaBeouf (Transformers), Michael Peña (American Hustle), Jon Bernthal (The Wolf of Wall Street) som de resterende tank-kammerater.
Man kan ikke bedømme en film på dens trailer, men spørger du mig, så giver traileren ikke noget særlig godt indtryk.
Plakaten til gengæld, er ret fed:
Hvad synes du om traileren?
Filmen har premiere den 13. november i Denmark