copyright: Paramount

Trailer til ’Scream VI’

Ghostface spreder skræk og rædsel i New York

Den sjette film i ’Scream’-franchisen er på vej. Efter den stemningsfyldte teaser er der nu kommet en trailer i fuld længde, som du kan se her.

Det tyder på, at handlingen er flyttet fra Woodsboro til New York. En ny Ghostface er på spil og jagter nådesløst de overlevende karakterer fra ’Scream 5’.

Det forlyder, at filmen bliver den mest blodige i franchisen. Taget i betragtning af hvor brutal ’Scream 5’ er, venter der altså en særdeles bloddryppende film forude, hvis dette rygte taler sandt.

Melissa Barrera og Jenna Ortega vender tilbage som søstrene Sam og Tara Carpenter. De optrådte for første gang i franchisen i den forrige film. De får denne gang selskab af filmnørden Kirby (Hayden Panettiere) fra ’Scream 4’ samt  Gale Weathers ( Courteney Cox). Sidstnævnte har været med i alle de foregående film i serien. Hun har derfor en god erfaring med, hvordan man overlever de brutale angreb fra Ghostface. Dette kommer formentlig nogle af de nye hovedpersoner til gode.

Neve Cambell vender IKKE tilbage i sin glansrolle som Sidney Prescott. Hun har ellers været hele franchisens omdrejningspunkt, så handlingen trækkes formentlig i en helt anden retning denne gang.

Som stor fan af franchisen bemærkes det i traileren, at Ghostface for første gang myrder nogen med et våben, der IKKE er en kniv. Det tyder altså på, at Ghostface denne gang følger sine egne regler, i stedet for dem der gælder indenfor slashergenren.

Filmen er instrueret af duoen Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett, hvilket absolut er positivt.  De stod også bag den forrige film, der var meget vellykket. Dette kan du læse meget mere om her ’Scream 5’ .

Alt i alt er jeg på baggrund af traileren i den grad klar til endnu et isnende gys i biografen.

Der er premiere i marts 2023.