Første trailer til ‘Taken 3’ med Liam Neeson

Man skulle tro, at folk efterhånden havde lært ikke at tage noget fra Liam Neeson, men åbenbart ikke. I ‘Taken 3’ vender Liam Neeson tilbage som den tidligere CIA-agent Bryan Mills. Alt er fryd og gammen, men hans genforening med konen bliver kortlivet, da hun bliver fundet myrdet i deres dobbeltseng. Uretfærdigt mistænkt for mord og nu på flugt fra både CIA, FBI og politiet må Mills for én sidste gang bruge sine ”specielle evner” til at opspore de rigtige mordere og udøve sin helt særlige form for retfærdighed for at beskytte det eneste, der betyder noget for ham nu – hans datter.

‘Taken 3’ får dansk biografpremiere den 8. januar 2015, og vi får altså filmen at se 1 dag før den rammer de amerikanske biografer.

Hvis du synes det er lidt for lang tid at vente på Liam action, så kan du lige nu se Liam i biograferne i ‘Begravet i fortiden’, som vores egen Kofi gav 4.8 stjerner.