Skrevet den 12 juli, 2013 | af Jeppe Andersen

Den skjulte dagsorden i Hollywood

Et dramatisk titelslagsmål har ramt Lee Daniels nye film ‘The Butler’, der har amerikansk premiere den 16. august, og dansk premiere den 5. september.

Filmselskabet Warner Bros. har for nylig sagsøgt The Weinstein Company for at bruge titlen The Butler, der også er navnet på en kort stumfilm fra 1916, som Warner har rettighederne til. Det er ikke usædvanligt, at en filmtitel bruges flere gange og en optælling viser, at hele 122 titler er blevet genbrugt gennem filmhistorien. Blandt andet har titlen ‘Heat’ været brugt fire gange i USA.

I Huffington Post hævder Harvey Weinstein nu, at der er en skjult dagsorden for søgsmålet og forklarer, at han er blevet kontaktet af to chefer fra Warner Bros., der har tilbudt at droppe retssagen, hvis Weinsteins opgiver de rettigheder selskabet har til ‘Hobitten’.

Foreløbig har The Weinsteins været nødt til at trække 5000 biograftrailers med titlen ‘The Butler’ tilbage, og har lukket filmens website, mens sagen kører. Desuden må selskabet ikke reklamere for filmen med den omstridte titel. Harvey Weinstein udtaler også, at dette er det perfekte eksempel på et større studie, der bruger bøllemetoder mod en mindre aktør.

Instruktør Lee Daniels, som tidligere har instrueret den Oscarnominerede Precious, har skrevet et åbent brev til Warner Bros. hvor han følelsesladet fortæller om hvor kritisk et titelskift vil være for hans film, der har amerikansk premiere den 16. august i USA.

‘The Butler’ er baseret på en artikel skrevet af Will Haygood i The Washington Post om Eugene Allen, der fungerede som butler for hele otte præsidenter i Det Hvide Hus fra 1952-1986. Eugene Allen var måske kun butler, men blev anset som en god ven og fortrolig af mange politikere.

På rollelisten ses bl.a. Forest Whitaker, Oprah Winfrey, Jane Fonda og Robin Williams.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑