drama

Skrevet den 31 maj, 2018 | af Sarah Genevey

0

Filmanmeldelse: Breathe

Lev livet som var hvert åndedrag det sidste. Det er det store og vigtige budskab i dramaet ‘Breathe’, som er baseret på en sand historie om ægteparret Robin og Diana Cavendish. Skuespiller Andy Serkis, som blandt andet er kendt for at spille Gollum i Ringenes Herre-filmene, er filmens debuterende instruktør. Kommer han mon godt i mål, eller skal han bare holde sig til skuespillet fremover?

Historie

Den succesfulde Robin (Andrew Garfield) har hele livet foran sig, da han bliver lammet af polio. Eksperter og læger ønsker at påbegynde behandling og holde ham på sygehuset, men hans hustru Diana (Claire Foy) nægter at lytte til lægernes råd og beslutter at tage ham med hjem. Med hendes grænseløse hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe rammerne om et liv, hvor Robins handicap pludselig blot bliver en naturlig del af deres forhold og dagligdagen. Sammen nægter de at lade sig fængsle af hans lidelser og skaber et liv omgivet af humor, mod og lyst til livet. Filmen er en fortælling om, hvordan Robin og Diana Cavendish banede vejen for nutidens muligheder.

Hvad der nok gør filmen ‘Breathe’ allermest interessant, er det faktum, at den er baseret på en rigtig historie. Faktisk er filmens producer, Jonathan Cavendish, søn af virkelighedens Robin og Diana. Vi følger ham altså vokse op i filmen portrætteret af flere forskellige børneskuespillere, og jeg synes, det er meget rørende, at han har valgt at bringe sine forældres historie til live. For det er en vigtig historie, uden tvivl. Den giver én et indblik i, hvordan alvorlige fysiske handicap før i tiden nærmest var en dødsdom, da der ikke var samme muligheder for eksempelvis kørestol og respirator som i dag. Filmen har samtidig det fine omend noget klichéfyldte budskab, at det er vigtigt at leve livet fuldt ud. Jeg var godt underholdt, og jeg synes, at filmen overordnet er vellykket, men plottet halter alligevel nogle steder. ‘Breathe’ vil gerne fortælle rigtig meget på lidt for kort tid, og derfor virker plottet forhastet, uden at man får mulighed for virkelig at dvæle ved de forskellige begivenheder eller at dykke ned i karaktererne. Samtidig er jeg ikke vild med måden, de har grebet slutningen an på, og det skyldes faktisk det helt modsatte – de strækker den for langt, og det bliver for sentimentalt og forudsigeligt. For mig havde det haft en meget stærkere virkning, hvis de havde gjort slutningen kort og simpel, for så i stedet at bruge mere tid på plottets start og midte. Filmen har bestemt en god historie at fortælle, men den ser sig ikke fri for klichéer og forudsigelighed. Jeg blev på intet tidspunkt overrasket, og det er desværre ikke et plot, som jeg vil huske længe efter. Det mangler simpelthen lige det sidste for for alvor at fange mig.

Skuespil

Andrew Garfield og Claire Foy spiller de to hovedroller Robin og Diana, og de serverer nogle meget solide præstationer, dog uden at vi er helt oppe på Oscar-niveau. Kemien mellem dem er rigtig god, og de tilfører en masse sympati til deres roller. Men jeg kunne godt savne, at Foy tilføjede nogle flere sider til Diana-karakteren, da vi mest ser hende som en perfekt og stærk person, der tager mandens lammelse i stiv arm uden meget usikkerhed. Og hvad angår Andrew Garfield, så har jeg bare ét lille problem, og det er simpelthen måden hvorpå han igennem filmen forvrænger sin stemme af og til. Jeg skal erkende, at jeg ikke ved, om man rent faktisk snakker sådan, når man bliver ramt af total lammelse som Robin. Men for mig lyder Garfields fortolkning bare fjollet, anstrengende og overgjort, og så gør han det ikke engang konsekvent igennem hele filmen.

Visuelt

Robin og Diana er nogle sande eventyrere, hvilket Robins lammelse ikke sætter en stopper for. Vi følger dem på deres rejser til Afrika og Spanien, og det er helt klart et af filmens bedste kort. ‘Breathe’ byder på rigtig flotte landskabsscener med bjerge, vild natur og smukke farver, og det giver et godt twist til filmen – hvis den lidt forudsigelige historie ikke falder i ens smag, så er der i hvert fald noget til øjnene. For min skyld kunne de godt have satset endnu mere på det visuelle og inddraget flere af disse pragtfulde scener.

Musik og lydbillede

Nitin Sawhney har kreeret et smukt og behageligt soundtrack til ‘Breathe’. Musikken var med til at sætte mig tilbage i den tid – 1950’erne – som filmen foregår i, og passede godt til den rørende historie, som man har forsøgt at skabe. Men det var ikke rigtig noget musik, der satte synderligt gang i følelserne hos mig personligt, og jeg har næsten allerede glemt oplevelsen igen. I skrivende stund sidder jeg og lytter til musikken på Spotify for genopfriskelsens skyld og kan konstatere, at det er fint og behageligt, men det er så også dét. 

Billede-copyright: Bleecher Street/STX 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Breathe Sarah Genevey
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Breathe' er en visuelt flot film med noget vigtigt på hjerte. Der er god kemi mellem de dygtige Andrew Garfield og Claire Foy, og jeg var fint underholdt. Desværre var det ikke en film, der virkelig fik mig ud på kanten af biografsædet. Filmen er en smule forudsigelig og vil for meget på for kort tid, hvilket gør, at vi aldrig rigtig kommer ind under huden på Robin og Diana og deres problemer.

4


Tags: , , , ,


Om skribenten

Jeg elsker gyserfilm, både de gode og de dårlige, og bruger lidt for meget tid på at se alle mulige slags tv-serier. Jeg vil underholdes, frastødes og overraskes, og så lægger jeg især vægt på den gode historie.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑