Filmen er instrueret af den autonome og frit arbejdende instruktør, ..." /> Filmanmeldelse: Noah - Filmpuls

dvd / blu-ray Noah. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Skrevet den 21 august, 2014 | af Anders Bjerg

0

Filmanmeldelse: Noah

Filmen er instrueret af den autonome og frit arbejdende instruktør, Darren Aronofsky, og han har i denne omgang trådt ind, med sine ateistiske fodaftryk, på noget der anses for at være hellig territorium for mange. Og med denne selvstændige subjektive instruktør bag roret, som hverken er af kristen afstamning eller tro, så kan man vælge enten at se dette som modigt eller rigtig dumt. Men vigtigst af alt, så skal dette eksperimentelle værk ses, som værende alt andet end en nøjagtig bibelsk fortælling, som forholder sig tro mod den kendte historie om Noah. Og hvis man kan det, så er der faktisk en underholdende og nytænkende film i vente…

Noah. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Sofa-faktor

Filmen ’Noah’ (dansk titel: ‘Noa’) handler om titelkarakteren og den store opgave, som han får særlig tildelt af Gud. Tiden til at fuldføre opgaven er knap, og efter skræmmende og mareridtsagtige syner om vand, står tingene klart for Noah. Hans opgave er, at bygge en kæmpemæssig ark, hvor han skal samle alverdens dyr i par, for at de også kan overleve syndflodens utilgivelige udryddelse af alt liv, uden for arkens tætte rammer. Noah kæmper en hård kamp mod tiden, og til overflod mod ham selv. Kan han fuldføre opgaven i tide, inden ham og hans familie bliver efterladt i de enorme og knusende vandmasser?

Som sagt tidligere, så er ’Noah’ langt fra en perfekt afbildning af den kristne historie. Men hvis man er åben over for frifortolkning, og nogle forholdsvis drastiske ændringer, så er det svært ikke at føle sig bare en smule underholdt. Historien om ’manden og arken’ fortælles dog ikke knap så skarpt som det kunne håbes, og det bliver alt sammen lidt rodet af og til. Filmen vil alt for meget på én gang, og det lader også til, at Aronofsky har set dette projekt som værende den eneste chance for at lade sine ateistiske tanker og forestillinger slå rødder i en kristen fortælling. ‘Noah’ er nemlig allerbedst når den afspejler sin titel, og når alt det overskydende, både fakta og forestilling, bliver skubbet til side. Filmen er uden tvivl præget af unødvendighed og overfladiskhed, men størstedelen fungerer faktisk, på et ”ikke-alt-for-religiøst” niveau.

Noah. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Filmen er heller ikke foruden enhver religiøs reference, men det er overvejende Aronofskys egne tanker og idéer, der har stået forrest i køen når filmens tone og retning skulle defineres, og det er der mange, der ikke har været specielt glade for. Kritikken mod filmen har dog været alt for hård efter min mening, især før den globale udgivelse, og det har muligvis resulteret i, at folks forventninger om en vellykket fortælling på bibelsk skala, er blevet skyllet væk allerede fra starten.

Filmen kan beskrives bedst som værende ’kreativ nytænkning løst baseret på kendt materiale’, hvilket så mange andre film også kan høre ind under i disse dage. Hvorfor er det så lige, at folk forventer en punkt for punkt filmatisering, bare fordi den er bibelsk inspireret? Så trods filmens kamp mod strømmen allerede før sin udgivelse, så fortjener den altså lidt mere anerkendelse; det var trods alt aldrig et selvskreven hit til at starte med, men mere en øvelse i at gå egne kreative veje. Så kan man se Darren Aronofskys film om ’Noah’ som et stand-alone værk, der gerne vil være sig selv, så burde filmen sagtens kunne fungere til en passende regnfuld aften i sofaen.

Ekstra materiale

Disken er ikke proppet med ekstras, men indholdet er til gengæld kogt ned til det overvejende mest interessante. Der er tre 20 minutters segmenter, der hver især omhandler vigtige elementer i produktionen. Den første omhandler lokalisationen for filmen, som her var Island, mens de to sidste handler om alt inde- og uden for arken. Undervejs er der interviews fra holdet bag filmen, og en masse klip fra før, under, og efter optagelserne.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Noah Anders Bjerg

Noah - DVD/Blu-ray udgivelse d. 21. august 2014

Sofa-faktor
Extra materiale

Kort fortalt: Hvis du kan smide den historie om Noahs ark som du kender bedst, ud af hovedet, og i stedet forberede dig på en ny fortolkning fra en vaskeægte visionær; så burde Darren Aronofskys tankevækkende og underholdende katastrofefilm være mere end fin til en regnfuld aften i sofaen.

4.5


User Rating: 2 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑