Sofa-faktor
Få film har været mere polariserende de sidste par år end Darren Aronofskys ‘Mother!’. På den ene side var der gruppen der hyldede filmen som et unikt mesterværk, og på den anden var der dem som mente at det var en af de værste film nogensinde. Der var ingen mellemvej… Man enten elskede eller hadede den. Men hvem havde så fat i den lange ende?
’Mother!’ omhandler en ung kvinde, spillet af Jennifer Lawrence, der bor i et smukt hus med sin mand (Javier Bardem) som er digter. Hendes dag går med at resturere huset og gøre det til et varmt og kærligt hjem for ægteparret. En dag får de besøg af en fremmed mand (Ed Harris) og hans mystiske kone (Michelle Pfeffier). Og inden længe vendes der op og ned på den unge kvindes liv.
‘Mother!’ er en af de slags film som kan ses, analyseres og forståes på mange forskellige måder, men det er tydeligt hvad Aronofsky vil med historien (som han eftersigende skrev over en weekend). Alle der har hørt bare en smule efter i Kristendoms timerne vil med stor sandsynlighed fange filmens allegorier ret tjept. Aronofsky er ikke ligefrem subtil, men det ændrer ikke på det faktum at han har noget at sige. Noget vigtigt. Og her tyer han til at slå publikum i hovedet med en hammer frem for at sætte dem ned og debattere over en kop kaffe. ‘Mother!’ er dybt intens og skræmmende. Den taler til menneskets mest dyriske tendenser, og holder aldrig tilbage med de visuelle indtryk. Filmens klimaks eksalerer til et helt ekstremt niveau, hvilket tændte en stor del biografgængere af, men det er tydeligt hvorfor Aronofsky tog dette valg. Det er ikke blot provokation. Der er en pointe. Og den er tydelig når bare man giver Aronofsky en chance.
Denne anmelder har aldrig været fan af Jennifer Lawrence som skuespiller, men heri giver hun en intens og frygtløs præsentation, uden nogensinde at ty til overspil (som i ‘American Hustle’) eller kedeligt underspil (alle ‘X-Men’-filmene). Det er umuligt ikke at sympatisere med hende når hendes karakter udsættes for den ene brutale handling efter den anden. Bardem, Harris og Pfeffier er alle fremragende også, men filmen bæres af Lawrence.
‘Mother!’ er en dybt ubehagelig, forstyrrende og fascinerende fabel. Aronofsky løfter pegefingeren overfor menneskeheden og smækker vores egen selvdestruktive natur i hovedet på os. Beskeden her er tydelig: “I lærer det aldrig”.
Ekstra materiale
‘Mother!’ er udgivet på DVD og Blu Ray, og har begge kun to bonus feature; ‘Mother! The Downward Spiral’, et fremragende og meget detaljeret 30 minutters indblik i filmens produktion, samt den næsten 7 minutter lange ‘The Makeup FX Of ‘Mother!’’ hvor filmens FX artist Adrien Morot fortæller hvordan han bragte nogle af filmens mere visuelt skræmmende scener til livs.