Er du til franske film, og specielt Francois Ozon - ja så kan du ..." /> Filmanmeldelse: Ung & Smuk - Filmpuls

drama Ung & Smuk anmeldelse

Skrevet den 8 juli, 2014 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: Ung & Smuk

Er du til franske film, og specielt Francois Ozon – ja så kan du godt glæde dig til ‘Ung & Smuk’ (org. titel: Jeune & Jolie).

Historie

Vi følger den 17-årige Isabelle over fire årstider, hvor vi starter om sommeren med Isabelle og hendes familie i sommerhus, hvor de fejrer hendes 17 årig fødselsdag. ’Ung & Smuk’ er en fordomsfri skildring af et ung kvindesind og  seksualitet, som i den grad udfordrer uskyldstabet og den frigjorte ungdom. Isabelle har en stærk aura, som provokerer stærke reaktioner fra folk omkring hende. For hver årstid starter vi med at se Isabelle igennem andre karakters synspunkt, som starter med lillebroren om sommeren, klienterne om efteråret, hendes mor Sylvie om vinteren og stedfaren om efteråret; hvor Francois Ozon udforsker karaktererne og deres relationer.

Franske Marine Vacth spiller Isabelle i filmen 'Ung & Smuk'. Læs anmeldelsen nu på filmpuls.dk.

Instruktøren og manuskriptforfatteren Francois Ozon udforsker og hylder kvinden i bedste Lars von Trier stil. En skøn skildring af en kvindes selvstændighed – trods de kun 17 år. Francois Ozon sætter det på spidsen i et meget ukonventionel og samtidig et uortodoks perspektiv, som er med til at provokere, pirre og vække din interesse. Dog savner jeg, at Francois Ozon går mere i dybden, og at dramatikken ses lige i øjnene; men måske er jeg bare mere konventionel end jeg umiddelbart antager, og bliver derfor udfordret?

Skuespil

Det er et stort ansvar 24-årige Marine Vacth bærer på sine skuldre, da hendes karakter Isabelle er den altdominerende hovedrolle, som er med i næsten hver scene. Selvom det kun er Marine Vacths fjerde film, så gør hun det rigtig godt; som måske for alvor får gang i hendes skuespillerkarriere. Hun er med til at give Isabelle mystik og kompleksitet, som vækker din interesse, og får lyst til at vide mere om Isabelle.

Nu kan du læse filmanmeldelsen af den franske film 'Ung & Smuk'' med modellen Marine Vacth.

Géraldine Pailhas giver en troværdig præstation som moren Sylvie. Hvordan vil du reagere, hvis du fandt ud af, at din 17 årige datter lever et dobbeltliv som call girl? Géraldine Pailhas formår at udtrykke de mange forskellige følelser på ægte vis, og du er ikke i tvivl om Sylvies fortvivelse og splittelse, men som samtidig prøver at imødekomme datteren Isabelle af kærlighed. Specielt konfrontationscenen mellem Gérealdine Pailhas og Marine Vacth står virkelig stærkt, hvor både afmagt, afsky og kærlighed skildres på en bedste facon med en skærende autencitet.

Visuelt

marine vacth spiller isabelle i den franske film 'Ung og Smuk', der er instrueret af Francois Ozon

‘Ung & Smuk’ udspilles over de fire årstider, som bliver afspejlet i det franske med et naturligt look. Ozon og generelt franske filmskabere har en god feeling med at skabe det naturlige visuelle miljø,  hvilket også præger ‘Ung & Smuk’. De fire årstider præger selvfølgelig også billederne. Isabelle fremstilles som en naturlig ung kvinde fra middelklassen, der går i meget afdæmpet påklædning, som tværtimod er alt andet end udfordrende. Alligevel kan Isabelle være forførende når hun vælger det, og det hele er med til at give karakteren kant og gøre Isabelle interessant.

Musik og lydbillede

De fire årstider er understøttet af fire forskellige Françoise Hardy sange, som virker som et modstykke til hovedpersonen Isabelle. Hardys sange er sentimentale og melankolsk, hvor i mod Isabelle er drevet af nysgerrighed og udviser ikke dybe følelser. Ozon er god til at fremhæve kontrasterne og tilføre kompleksitet i karaktererne, hvilket han også indfanger med lydsiden. Samtidig fanger han også ungdommens lidt mere rebelske franske undertoner med Midnight City af M83, Poison Lips fra Vitalic og Baptism med Crystal Castle (dog ikke franske).

filmanmeldelse af 'ung & smuk' instrueret af den franske mesterinstruktør Francois Ozon

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Ung & Smuk Jeppe Andersen

Ung & Smuk - premiere d. 10. juli 2014.

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: En forfriskende fordumsfri skildring af kvindens kompleksitet og seksualitet, der undersøger situationer og relationer, der nok kan udfordre dit konventionelle sind. 'Ung & Smuk' kunne måske godt have set dramatikken dybere i øjnene, men dermed forbliver hovedpersonen Isabelle gådefuld, som måske ikke er et helt dumt træk fra den anerkendte franske instruktør Francois Ozon.

4.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , , ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑