Anden trailer til ‘Kingsman: The Secret Service’

Man ser normalt den fine britiske Colin Firth, i historiske eller romantiske dramaer, med begrænset fokus på action.
I ‘Kingsman: The Secret Service’, spiller Colin Firth en superspion, og man tænker straks på en form for James Bond, og det kan man rolig sige virker meget uvant for Colin Firth.

Men nu er der kommet en ny trailer til filmen, og vi kan se en fin, afdæmpet og rolig britiske karakter, som faktisk virker meget passende til Colin Firth. En vel beregnet kampteknik og en række gode gadgets gør at superspionen Harry Hart ikke behøver gennem gå mange anstrengelser, og kan fortsat holde på formerne.

‘Kingsman: The Secret Service’ er en filmatisering af tegneserien ‘The Secret Service’, og handler om superspionen Harry Hart, som ser potentiale i en ung Gary Unwin (Taron Egerton). Og så har vi Samuel L. Jackson som filmens skurk!
I filmen har vi også Mark Strong, Michael Caine og Mark Hamill. Filmen instrueres af Matthew Vaughn, som har god erfaring med tegneseriemediet, og har instrueret både ‘Kick-ass’ og ‘X-Men: First Class’.