‘The Staircase’ er endnu et bud på hvordan dokumentarer kan være inspiration for fiktion. HBO’s nye miniserie dramatiserer den vilde retssag omkring hvorvidt Michael Peterson slog sin kone, Kathleen ihjel.
Anmeldelsen er skrevet på baggrund af de første 4 afsnit.
Hvad handler den om?
‘The Staircase’ dramatiserer virkelige hændelser, men der er virkelig tale om, at virkelighed er mere vild end fiktion nogle sinde kunne være. I 2001 ringer Michael Peterson (Colin Firth) til alarmcentralen for at melde, at hans kone (Toni Collette) har været ude for et uheld, og knap kan trække vejret. 5 minutter efter ringer han igen. Nu trækker hun ikke vejret længere.
Michael bliver nu kastet ud i et politi- og mediecirkus, og det er umuligt at afgøre, om han er skyldig eller ej. Obduktionen af Kathleen giver ingen nærmere svar, og Michael trækkes i retten for hendes mord. Begge sider brygger nu på hver sin historie om hvad der egentlig skete den nat, og lige som man begynder at blive overbevist om en ting, får man kastet et nyt perspektiv i hovedet.
Ville jeg anbefale den?
Hvis du kunne lide andre HBO miniserier som ‘Show Me A Hero’ eller ‘Chernobyl’, vil du uden tvivl også blive grebet af Colin Firth’s portræt af Michael Peterson. Nuanceret, stilfærdigt og frygtløst viser serien de mange vilde oplysninger omkring sagen, som de bliver opdaget, og man får sjældent lov til at slappe af. Lige som man tror, at man har fået alle fakta på bordet, dukker der et våben, et vidne eller et flashback op, der sætter spørgsmålstegn ved alt, og det er bare mesterlig, mesterlig krimidrama.
Firth kan dog til tider falme lidt i sin karakter, og han bliver gjort fuldstændig til skamme af Toni Collettes fænomenale rolle som Kathleen. Selvom størstedelen af hendes rolle ligesom kræver, at hun er død, formår hun alligevel at stjæle evig eneste scene, hun er med i, og det er en kæmpe fornøjelse.
Nogle gange går det dog lige langsomt nok med de vilde twists, så man skal også gøre sig klar på, at serien er mørk, den er langsom og den er trist. Det er heller ikke en fortælling, man bare lige kan gå frem og tilbage fra; ligesom ‘Chernobyl’, er det en historie, der kræver din tålmodighed og opmærksomhed. Det kan knibe lidt med at gøre sig fortjent til den tålmodighed, men i det store og hele er det virkelig vellykket.