Bladerunner poster

Bladerunner efterfølgeren rykker et skridt nærmere

Den gamle klassiker og kult sci-fi film Bladerunner, ser endelig ud til at få en efterfølger.

Michael Green, der var co-writer på filmen The Green Lantern, er i forhandlinger med Alcon Entertainment og Ridley Scotts produktionsselskab, Scott Free, om at skrive manuskriptet til den næste Bladerunner film. Det er dog stadigvæk ikke bekræftet om det er en prequal eller sequal til filmen, men rygtet siger, at filmen tager afsæt i nogle år efter den første film.

Ridley Scott påtager sig rollen som instuktør, spørgsmålet er bare, hvornår en evt. Bladerunner 2 film kan starte på optagelserne. Ridley Scotts næste film er Exodus, der forventes at have premiere engang i december 2014.

Samtidig med at der rygtes om en ny Bladerunner film, så spekuleres der også om den næste film for Ridley Scott er Prometheus 2. Der er dog ingen tvivl om, at Ridley Scott er tændt på at lave en Bladerunner 2. Han har bl.a. udtrykt sit  ønske om at bringe Harrison Ford tilbage i rollen Rick Deckard.

Ridley Scotts Bladerunner film, anses som en af pionérerne inden for sci-fi film genren; hvilket har medført en filmstatus som en af de største kultklassikere gennem tiderne, og betragtes som en af verdens bedste cyper-punk sci-fi film. Både visionerne og udførelsen af filmen var langt foran dens tid, og inspirerede mange andre film såsom Robocop (1987), Total Recall (1990), Universal Soldier (1992), Soldier (1998), Matrix (1999), Judge Dredd (1995) og Artificial Intelligence (2001).

More Stories
Kermit og Co. er tilbage i filmen 'The Muppets Most Wanted'
Muppets Most Wanted trailer