Så er vi gået ind i et nyt årti! 2020, og mange fantastiske film i vente, ikke mindst det første halve år. Og netop det første halve år af 2020 skal vi kigge på nu. Vi har fundet de film vi glæder os aller mest til, og deler dem nu med jer, så I også kan glæde jer.
Er du enig i vores valg? Skriv selv hvilke film du glæder dig mest til i kommentarfeltet!
Jojo Rabbit
16. januar
Den geniale Taika Waititi blæste os om kuld med den geniale og anderledes new zealandske komedie ‘Hunt for the Wilderpeople’. Siden gav han Thor en vellykket ‘Thor: Ragnarok’ komedie-makeover. Nu er det blevet ingen andre end Hitlers tur, til at blive ramt af Taika Waititi. Det er enormt interessant at lave en satire centeret omkring Hitler og 2. verdenskrig, og vi venter spændt på hvilken genistreg Waititi har fundet på denne gang!
–
–
–
–


Bad boys for life
16. januar
Bad Boys for Life er en filmserie – som har opbygget lidt af en fanbase – bliver endelig en trilogi. Igen har vi Martin Lawrence og Will Smith i front med deres ikoniske duo. Action og humor for fuld udblæsning!
–
–


Birds of Prey
2. februar
Det kan gå mange veje, når Harley Quinn får sin helt egen solofilm. Det er ret klart, at det bedste, og måske eneste vellykkede ved ‘Suicide Squad’ var Margot Robbies Harley Quinn. Så derfor er det da spændende at se, hvordan hun klarer en solofilm. Det skal ihvertfald klart have en chance, når en kvindelig skurk for en gangs skyld får en solofilm.
–
–
–
–
–


A Quiet Place Part II
13. marts
Den første film var en overraskende god og meget atmosfærisk gyser med et interessant præmis. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan dette udvides i 2’eren. Denne gang får vi bl.a. noget baggrundshistorie på, hvordan monster-epidemi startede.
–
–
–
–


The Peanut Butter Falcon
13. marts
I ‘The Peanut Butter Falcon’ møder vi 22-årige Zak som har downs syndrom og stikker af hjemmefra for at blive wrestler. Det lyder som en rigtig sød historie, og handicappede er alt for underrepræsenteret i Hollywood, så derfor er vi spændte på denne film.


–
–
—
–
Little Women
26. marts
Louisa May Alcotts klassiker ‘Little Women’ handler om fire stærke søstre i 1800-tallet som hver går deres veje i livet. Det er instruktøren Greta Gerwig som står bag filmatiseringen. I 2017 gjorde hun sig stærkt bemærket med ‘Lady Bird’, og denne gang har hun igen fået fat i Saoirse Ronan og Timothée Chalamet. Derudover har hun også fået Emma Watson, Meryl Streep og Laura Dern med i ‘Little Women’.
–
–
–
–
–


No Time to Die
2. april
Lige gyldig hvor mange gange James Bond kan slå fejl, sidder vi alligevel spændt og venter på den nyeste i rækken. Daniel Craig er stadig ikke blevet skiftet ud, på trods af han mange gange har sagt han ikke vil mere, og der har gået masser rygter om hvem den nye James Bond er. Men denne gang, skulle være den sidste – men lad os nu se. Rami Malek har meldt sig ind som skurk. Vi glæder os til at se hvad agent 007 gør denne gang!
–
–
–


Black Widow
29. april
Nu havde vi en DC superskurk på listen, så må vi også have en Marvel superhelt med. Black Widow er en af de mere interessante superhelte, og har en mørk og barsk spændende fortid som russisk lejesoldat. Vi glæder os til at se Scarlett Johansson sparke røv, og forhåbentlig give Black Widow-karaktereren den fortælling og plads hun ikke fik i Avengers-filmene.
–
–
–


Fast & Furious 9
20. maj
Om man kan lide det eller ej, så er denne filmserie altså en af verdens største og længst kørende lige nu. Og efter en spin-off i 2019 er det blevet tid til at vende tilbage til kernen med Vin Diesel og co.! Og vi glæder os altså til en god gang action.