Nordmændene har bevist, at de tør kaste sig ud i vilde filmprojekter, der ofte kræver flere effekter, end vi normalt plejer herhjemme i det kolde nord. Nu har de så kastet sig ud i eventyrs genren, med filmatiseringen af ’Askedrengen’. Den er baseret på en fortælling af de norske brødrene Grimm, Asbjørnsen og Moe, der var forfattere og samlere af norske folkeeventyr.
Historie
Engang for lang tid siden i det norske højland, gik der en historie om, at hvis en kvinde ikke blev gift, før hun blev 18 år, så ville hun blive bortført af Troldkongen, der på gift med ham og gjort til hans slave. Uheldigvis for Norges egen konge, så er hans rebelske snart 18 årige datter ikke vild med idéen om at skulle giftes med den unge narcissistiske prins Frederik af Danmark. Derfor flygter hun på dagen for hendes tvangsægteskab, som også er dagen før hendes 18 års fødselsdag. Og rigtig nok som frygtet bliver hun kidnappet af den grumme Troldkonge. En helt er der desperat brug for, men vores hovedperson Esben Askedreng er ikke den typiske helt fra eventyrene. Han er hverken modig, klog eller galant. Men snarere doven, klodset og lud fattig. Uheldige omstændigheder gør, at han sammen med sine brødre bliver kastet ud på en farlig rejse, for at redde prinsessen, få dusøren og det halve kongerige. Så nu er det på tide for Esben Askedreng at bevise, at han kan mere end han selv og andre tror.
’Askedrengen – I Troldkongens sal’ er et ganske traditionelt eventyr. Kigger man igennem arkivet af eventyrs film, så er plottet mere eller mindre godt gennembrugt. Men for en film baseret på sammenkogte idéer og brugte eventyr plots, så er dette et ganske udmærket stykke håndværk, der leverer det nødvendige, der skal til for at drive filmen fremad. Jeg undrer mig meget over filmens tildelte aldersgrænse på 11 år, da jeg vurderer, at modne 7-årige og især 9-årige sagtens kan se denne film uden at blive skræmt fra vid og sans. Der bliver svinget med sværd, ja der er trolde, hekse og andre monstre, men det er ikke leveret på en skræmmende stilistisk facon, som f.eks. Ridley Scotts ’Legend’ fra 1985. Det er måske også det som ærgrer mig lidt, for hvis censuren skal lyde på 11 år og opefter, så kunne man ligeså godt lægge en mere mørk stil for dagen. Filmen har også utrolig meget humor. Ja, det burde faktisk mere hedde en eventyrs komedie, for det er den. Problemet er bare, at det ikke er alle punchlines, som falder i hak. For selvom noget af humoren fungerer, så virker den til tider lidt for ”bøvet”. De dubbede stemmer fungerer ganske fint, og siden norsk og dansk er så tæt på hinanden sprogmæssigt, så passer læbernes bevægelse med de danske stemmer 95% af tiden.
Skuespillet
’Askedrengen – I Troldkongens sal’ har et hold af norske talenter. De befinder sig på middel til god på skalaen. Dog, så er der ikke rigtig nogen, der stikker ud eller stjæler filmen, derfor så roder de alle sammen rundt i den samme pærevælling, der hverken er dårlig, men heller ikke velsmagende. For mig var filmens sjoveste karakter Kongens budbringer. Han har utrolig dårlig kondi, og han er langt fra kvalificeret til sin position, da han altid er stakåndet. Dette var en vellykket og klart filmens sjoveste rolle, men når vi taler om en karakter, som sammenlagt har 2 minutter, så siger det vidst en del.
Visuelt
Den visuelle del er klart filmens stærkeste kort. Fotograferingen af det norske landskab er fortryllende smukt og er i sig selv et eventyr. Filmens effekter er ganske gode, set med skandinaviske standarder og øjne, men for mig var filmens univers nok en tand for lyst og muntert. Men, der skal ikke herske nogen tvivl om, at folkene bag kameraet ved, hvordan man leverer et godt stykke håndværk, også selvom der ikke rigtig bliver leget og eksperimenteret med kameraet.
Musik og lydbillede
Filmens musik er en blanding af traditionel filmorkestermusik, der understøtter de mest farlige og dramatiske højdepunkter. Men filmen gør også brug af mere nordisk inspireret vikingemusik, der havde en større indvirkning på filmens historie og miljø. Dog så er musikken i alt ikke noget der hænger ved bevidstheden eller noget man nynner bagefter. Lydsiden er ganske godt sammenstøbt, og lyden af trolde og andre lydeffekter er af meget høj standard for hvad man her oppe i norden kan præsterer.