Filmanmeldelse: Loving

Jeff Nichols’ ‘Loving’ har netop fået præmiere som månedens film i Cinemateket, København – og selvom det ikke er noget mesterværk, er den værd at opleve for de to centrale skuespilspræstationer fra Ruth Negga og Joel Edgerton, der meget gav Negga velfortjent nomination og opmærksomhed ved årets Oscar-uddeling.

Nichols er umiddelbart en forholdsvist alsidig instruktør, og selvom flest nok genkender hans navn fra ‘Mud’ (2012) med Matthew McConaughey, er ‘Loving’ mere i tråd med hans sociale og samfundsrelevante sensibilitet i den klimabevidste ‘Take Shelter’ fra 2011. Med alt hvad det indebærer.

Historie

I 1960’ernes sydstats Amerika trodser det “raceblandede” par Mildred (Ruth Negga) og Richard (Joel Edgerton) sociale og lovmæssige normer ved hemmeligt at gifte sig og planlægge fremtid med børn og hus. Efter en ubehagelig arrestering, hvor det bliver tydeligt at raceadskillelses lovene i staten Virginia er for stramme at leve under for parret, bliver de nødt til at flytte til staten Washington, hvor de forsøger at kæmpe deres sag juridisk for at vende tilbage til deres hjemstat og leve det liv det ønsker.

‘Loving’ falder, på trods af dens ellers gennemgående jordnærhed, i diverse clichéfyldte fælder, og især de filmiske funktioner mod historiens slutning er desværre temmeligt tåkrummende og generiske. Derudover lykkedes den fortræffeligt at cementere sit fokus på parret Mildred og Richard, der fungerer fantastisk igennem de skønne præstationer, hvilket gør dramaet og de samfundsmæssige tematikker mere underspillede og relaterbare. At filmen så desværre til sidst finder violinerne og clichéerne frem er en skam, men underminerer ikke resten af filmens nærhed og troværdighed.

© 2016 Focus Features

Skuespil

Det er sjældent at se to skuespillere spille et bærende romantisk par på en så moden og troværdig måde som Negga og Edgerton gør i ‘Loving’. De to karakterer hviler hver i sig selv – ligesom rigtige mennesker gør – og er ikke bare to stykker kød der er sat på lærredet for at citere “romantiske” replikker på hinanden. (Hvilket desværre ses for ofte) Ruth Negga som Mildred har, meget fortjent, skaffet hende en nomination som bedste kvindelige hovedrolle ved årets Oscars. Hun skildrer en kvinde der er dedikeret og drømmende, og ligedeligt stræber efter et ydmygt og uformelt liv på landet og kæmper for den større retfærdighed uden meget melodrama. Et perfekt symbol på den politiske kamp: en sag der er så jordnær og selvfølgelig at den ikke behøver leveres med store brændende monologer. Ligetil gør Joel Edgerton det fænomenalt som en stoisk og simpel mand der for fanden bare vil passe sit arbejde som murer og komme hjem til sin kone og børn i et hus han selv vil bygge. Han spiller karakteren på en så upoleret og grov måde at det er utroligt hvor meget sympati han alligevel kan vække; han krummer halsen sammen og skyder sit grimme tandparti langt frem med underkæben – og stadig vækker han stor empati og forståelse.

Visuelt og lydbillede

‘Loving’ er, ligesom Jeff Nichols andre film, skudt på 35mm filmrulle, og har derfor den specielle billedmættede stemning og motivskarphed som kendetegnes deraf. Så selvom filmen er skudt forholdsvist simpelt, og billederne er sat traditionelt op er der, især i de scener der foregår udenfor, en speciel glød i billederne og dybde i lyset. Når det er sagt er det visuelle ellers ikke noget man studser specielt over, og det karakterdrevne plot er båret af skuespilspræstationerne fremfor visuelt filmsprog.

Derudover er musikken og lydbilledet ligetil opvartende for skuespillet og karakterdramaet frem for selvekspressiv, hvilket fungerer fint. Musikken af David Wingo (også fra Nichols andre film) er passende, og der er til tider visse dybe strengstykker der står frem som særligt effektive. Når filmen når sin endelige forløsning (samt i nogle af de dramatiske klimakser) trækker han dog lige 4-5 for mange violister ud af kufferten, og krænger, ligesom filmens andre endelige stilistiske valg, lidt for langt over i fløden. En skam da det ellers er resten af filmens stærkeste force at være foruden.