Det er ikke fordi at franske film er det der bliver set mest i de danske biografer, men for nogle år siden kom ‘De Urørlige’, som fik stor succes i både de danske og udenlandske biografer verden over, så jeg så meget frem til om ‘Min Fars Store Rejse’ kunne finde noget af den samme magi som ‘De Urørlige’ skabte dengang.
Historie
Selvom han nu er over 80 år er Claude Lherminier stadig ligeså anstrengende, som han altid har været. Men hans anfald af glemsomhed og forvirring bliver stadig mere og mere hyppige. Alligevel nægter han stædigt at indrømme at noget er galt. Carole, hans ældste datter, kæmper en daglig kamp for at sikre, at han ikke er på egen hånd og hyrer den ene husholderske efter den anden. Men pludselig beslutter Claude sig for at rejse til Florida. Hvad ligger bag denne pludselige tur?
Historien i ‘Floride’ lyder som den har masser at rumme på. Desværre fylder den ikke hele filmen ud. Filmens længde på 109 minutter er simpelthen for lang til den meget lette historie. Det er meget lidt af filmen hvor historien rent faktisk rykker sig fremad, og det meste af tiden bliver brugt på at etablere og synliggøre hvad vi allerede ved.
Igennem filmen er der både flashback og flashforwards, og hvor de fremadrettede klip fungere rigtig godt kan man hurtigt sidde og undre sig over hvorfor de har sat flashbacks ind. Udover at få filmen til at vare lidt længere. Der er et tidspunkt hvor de bruger hoppene til noget konstruktivt, og det kunne man nemt have indsat på en anden måde uden at det havde skadet historien.
Jeg bliver nødt til at nævne én ting mere, som irriterede mig virkelig meget. De valg som karaktererne tager i løbet af filmen giver simpelthen ingen mening. De introducere alle karaktererne virkelig fint, men alle udover 1, vender pludseligt som på en tallerken, og skifter fuldstændig deres agenda uden at der egentlig har været noget der ledte op til det skift.
Men nu har jeg vidst også slået nok ned på historien, for den har da også sine gode øjeblikke. Det er en komedie, og komikken er da også virkelig god. En glemsom mand på 82 kan lave meget ravage og når det er en mand, der i forvejen gør hvad han vil, kan det skabe mange sjove sekvenser. Det bliver hverken tåkrummende pinligt eller irriterende fald-på-halen komik, og det er virkelig rart med en komedie der er nede på jorden, i stedet for den overgjorte amerikanske vi for tiden ser meget af.
Skuespil
Nu er jeg ikke ligefrem flydende i fransk, så den præcise levering af replikkerne kan jeg ikke sige noget om, men kropsproget og samspillet mellem skuespillerne er virkelig flot. Og det er virkelig en fryd at se det.
Især vil jeg fremhæve Jean Rochefort, der spiller den 82 årige Claude Lherminier. Han er i virkeligheden 85 år, og har spillet med i film i 60 år. Han har aldrig fået den store internationale karriere, men har holdt sig inde for sit lands grænser, så det er ingen overraskelse at man ikke lige har hørt om ham. Men lige meget hvad gør han det virkelig flot som den glemsomme gamle mand, der har oplevet lidt af hvert i sin levetid.
Derudover skal Sandrine Kiberlain og Laurent Lucas nævnes, der henholdsvis spiller Claudes datter Alice og hendes elsker/kæreste Thomas. Deres forhold udfolder sig flot på skærmen og viser hvordan de kæmper med Claudes tilstand på en daglig basis.
Visuelt
Generelt er hele filmen rigtig flot. Location-scout’en har gjort det flot stykke arbejde med at finde flotte landlige steder i Frankrig, og samtidig få det til at spille sammen med a der ligger en by i nærheden. Især Claudes hus er virkelig flot indrettet, og er fyldt til randen med ting som han har samlet igennem sit liv. Der er gået et par loppemarkeder igennem for at få indrettet alt det.
Fotografen Jean-Claude Larrieu har også arbejdet godt for at man ikke bare har kørt med stativ hele vejen igennem, og har fået klippene til at blive interessante, med en god blanding af still billeder og helikopter optagelser.
Det største minus i det visuelle er nok ét enkelt skud, der er lavet hvor det er SÅ tydeligt at det er lavet på greenscreen, hvilket er virkelig ærgerligt, når det nemt kunne være optaget rigtigt, som de egentlig også havde gjort tidligere i filmen.
Musik og lydbillede
Historien og hele filmen er meget simpel og det følger musikken rigtig godt. Et stille klaverspil udgør hoveddelen af soundtracket og det passer perfekt til filmens tone.
Da musikken er så stille, har de sørget for at skrue lidt ekstra op for lydeffekterne for at man ikke sidder i stilhed, og det fungere lige så godt og hjælper med at underbygge historien rigtig flot.
Headerfoto: Floride – Taget fra allocine.fr