Selv kongen aka Eric Cantona kunne desværre ikke rede filmen…
Historie
Kæresteparret Ali og Matthias og deres transseksuelle stuepige har vilde planer om et teatralsk orgie i deres hjem. Gæsterne ankommer og udstyres med deres respektive titler: ‘Tyren’, ‘Teenageren’, ‘Luderen’ og ‘Stjernen’.
Fremfor at fortælle en historie, så har instruktøren Yann Gonzales været meget mere optaget af at lave en koncept kunstfilm… demonstrere hans kunstneriske evner, og derfor føles det også alt for påtaget og falder helt gennem.
Filmen er også et bevis på, at teater ikke virker på film. ‘You and the Night’ føles som et dårligt teater stykke uden nogen egentlig handling, som Yann Gonzales har prøvet at gøre til film. Den største synd Gonzales begår med ‘You and the Night’, er den højtidelige og seriøse selvoptagethed af “kunst”, der er med til at gøre filmen til en af de dårligste jeg har set i mange år!
Skuespil
Den eneste der bare er en smule overbevisende, er Nicolas Maury som den transseksuelle stuepige, der også står for de få humoristiske indspark (hvis dog bare filmen havde haft mere humor 🙁 ) Dialogerne er generelt meget poetisk anlagt, men det kommer desværre til at lyde som et dårligt indøvet teaterstykke.
Visuelt
Det føles meget kunstigt, og jeg føler, at kulisser på teaterproduktioner kan være mere overbevisende. Kameraet bliver tit forceret i forhold til at skyde “kunst” billeder, hvor jeg savner en meget mere subtil og elegant eksekvering; lad mig sige, at der er langt til Nicolas Refns ‘Only God Forgives’.
Musik og lydbillede
Musikken er det eneste lille lyspunkt i filmen, der trods alt får skabt lidt stemning og understøtter billederne til dels. Sjov gimmick er det følelsessensorisk anlæg, der spiller sange efter deres følelser.


