Petite Maman - læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Angel Films

Filmanmeldelse: Petite Maman

Celine Sciamma fik idéen til ‘Petite Maman’, da hun var igang med at lave ‘Portrait of a Lady on Fire’. Hun lagde den dengang på køl, men i starten af pandemiens første lockdown tog hun så idéen op igen – hun ville lave en film til børn som en slags plaster på såret for den krise, de måtte gennemgå. Nu, blot to år efter, er filmen ude i udvalgte danske biografer.

Historie

‘Petite Maman’ handler om unge Nelly, der lige har mistet sin mormor. Da Nelly og hendes forældre tager op til mormorens dødsbo – morens barndomshjem – støder Nelly på en jævnaldrende pige, der minder umiskendeligt meget om hendes egen mor og de to piger indleder et magisk venskab.

‘Petite Maman’ er nærmest så uhyggeligt simpel i sin præmis, at filmen med alle andre instruktører ved roret var blevet ganske banal. Sciamma formår dog at gøre filmen til alt andet end dette. Faktisk formår hun med blot 72 minutter, en håndfuld lokationer og to børneskuespillere at lave en film, der både er kompleks og dybt rørende. Det er så uendeligt befriende, at Sciamma kender sin besøgstid og ikke spilder et enkelt sekund i filmen. Filmens narrativ er skåret helt ind til benet, og hver eneste frame har enorm betydning.  

Historien er på trods af sin simple præmis bare så uendelig hjertevarm og føles som et langt kram fra ens mor på en dårlig dag. Der er så meget fortællelyst og sjæl i hver scene, at min underlæbe skælvede fra første scene, og først stoppede da rulleteksterne løb over skærmen.

Petite Maman - Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Angel Films

Skuespil

Spillet i ‘Petite Maman’ er generelt noget nær perfekt. Nellys mor og far emmer af varme og autencitet i filmens mindre roller, mens det unge søskendepar Joséphine- og Gabrielle Sanz leverer nogle af årets stærkeste præstationer i filmens bærende roller. Jeg kan oprigtigt ikke huske at have set bedre præstationer fra børneskuespillere nogensinde, og i en mere retfærdig verden var Joséphine Sanz blevet nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. 

Særligt de to pigers sammenspil er løst så fint og uskyldigt, og det er herfra hele filmens hjerte udspringer. Der er en umiddelbarhed i deres spil, som man næppe havde fået fra ældre eller mere etablerede skuespillere, og det fungerer perfekt i filmens kontekst. 

Petite Maman - Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Angel Films

Visuelt

Filmens visuelle stil kan ved første øjekast virke undervældende i al dens underspillethed. Her er ingen smarte visuelle tricks, og kameraet gør generelt meget lidt opmærksom på sig selv. Det visuelle sprog er dog helt essentielt i skabelsen af filmens unikke og mættede stemning. Hvert skud er framet som et minde, og hver en indstilling emmer af længsel og nostalgi. 

Det føles nærmest som om, at vi ser den udvikling som Nelly gennemgår i sin mors barndomshjem, gennem moderens egne minder. En idé, der sælges udelukkende gennem filmens visuelle stil og tilføjer et melankolsk poetisk lag til filmens i forvejen smukke fortælling.

Musik og lydbillede

Også filmens lydbillede er ganske underspillet og elegant løst. Generelt bruger filmens stort set ikke musik, men når den endelig bruges, er det med stor effekt. Særligt i én scene bruges franske Para Ones synthpop nærmest genialt og er med til at skabe en af filmens absolutte højdepunkter.

'Petite Maman' har premiere i udvalgte danske biografer d.20. januar.
Kort fortalt
‘Petite Maman’ er en lille, men perfekt løst film. Historien er simpel, men det gør intet, når den er udført så præcist og med den varme som tilfældet er her. Det unge søskendepars præstationer i filmens bærende roller er alene grund nok til at se filmen. Og så er særligt filmens visuelle side med til at skabe den helt igennem smukke filmoplevelse som ‘Petite Maman’ er.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
Din bedømmelse2 stemmer
5
More Stories
The Dark Crystal: Age of Resistance. Filmpuls.
Serieanmeldelse: The Dark Crystal: Age of Resistance