Promising Young Woman
Denne film, skrevet og instrueret af Emerald Fennell, blev i år nomineret til fire Oscars og tog statuetten for bedste originale manuskript med hjem. Gør dig klar til en film af drama, krimi og en smule humor. Filmen udkommer d. 6/5 i biografen.
Historie
30-årige Cassandra Thomas (Carey Mulligan) er efter voldtægten og døden af hendes bedste veninde dybt traumatiseret. Efter at have droppet ud af medicinstudiet syv år tidligere, er hun nu gået på hævnjagt. Hver uge besøger hun en ny klub, hvor hun lader som om, at hun er plørefuld. Her lurer hun i mørket efter nattens fremmede rovdyr. Hun venter på den ”gode” fyr, der spørger om hun er okay. Trods hendes næsten (falske) bevidstløse selv, ender det altid med, at han alligevel tager hende med hjem, for at prøve at udnytte hende. Dog, efter mødet med en tidligere kammerat fra universitet (Bo Burnham), retter hun i stedet sin hævntørst mod alle dem, der har forurettet hendes veninde.
Måske er det fordi jeg elsker historier med stærke kvinder i front, men jeg synes filmens plot og selve historien er genial. #MeToo har på mange måder overtaget samfundsdebatten, hvilket tydeligt er bevæggrunden for denne film. Dog er den i forhold til andre film inden for samme genre nytænkende. Den har humoristisk sans, samtidig med, at den identificerer og italesætter nogle samfundsproblemer. Det som gør filmen lige dét bedre, er, at den er tilpas uforudsigelig. Lige når man føler, at man har fat i den lange ende tager historien uventede drejninger. Emerald Fennell har på blot 23 dage virkelig formået at skabe en film, som både er politisk og yderst underholdende.
Skuespil
Hovedrollen spilles af Carey Mulligan, som leverer en enestående præstation. Det er bestemt ikke et under, at hun blev nomineret til en Oscar for denne rolle. Hun fanger publikum og spiller så utroligt overbevisende. Hendes karakter Cassandra, eller Cassie, er dybt medtaget af hendes venindes voldtægt og død – hendes smerte og den uretfærdige følelse af, at ingen blev bragt for retten, mærkes helt tilbage i de bageste sæder i biografen. Samtidig støder vi på en måske lidt semi-psykopatisk Cassie, som man stadig hepper på og forstår, på en eller anden måde. Det betyder i mine øjne, at Carey Mulligan gør lige det hun skal. Hun har indtil nu ikke rigtig været på min radar, men det er hun bestemt kommet nu.
Som biroller ser vi blandt andet Jennifer Coolidge, Laverne Cox og Bo Burnham. Bo Burnham spiller rollen som Ryan, Cassies’s tidligere kammerat fra universitetet og hendes nye kærlighed. Burnham leverer også en super god performance, hverken mere eller mindre. Han får lov til at vise lidt farver og har en fantastisk god kemi med Carey Mulligan.
Visuelt
’Promising Young Woman’ er ekstremt godt skruet sammen. Både billede og lys ændrer sig i takt med stemningen, og placerer dig midt i den følelsesmæssige rutsjebane. De store kontraster mellem de stærke og livlige farver, og de dunkle og kedelige farver, understreger klart og tydeligt stemningen. Kameravinkler er nøje gennemtænkt og bliver brugt på en subtil måde, som samtidig belyser, hvad der menes i det givne øjeblik. Vi er næsten altid i øjenhøjde med vores hovedperson, hvilket gør, at når vi ikke er det længere, siger billedet mere en tusinde ord.
Musik og lydbillede
Også denne del af filmen er velovervejet. Et twist på ”It’s Raining Men” brager ud af højtalerne, da vi ser Cassie på vej hjem fra en vellykket aften. Netop denne sang, synes jeg, er et godt eksempel på filmens lydbillede. Musikken skaber fantastiske ironiske og sarkastiske toner, med en klassiker som ”Angel of The Morning” af Juice Newton og ”Boys” med Charlie XCX. Musikken bruges som et følelsesforstærkende værktøj, i stedet for at være baggrundsstøj, som det kan være i mange tilfælde. Den bruges netop utrolig klogt, når der skiftes brat i stemningen. Den giver følelsen af, at vi er inde i Cassie’s hoved og næsten kan høre hendes hjerterytme.