Læs anmeldelsen af The White Lotus på Filmpuls.dk
HBO Nordic

Serieanmeldelse: The White Lotus

LÆSERNES BEDØMMELSE2 stemmer
4

Skal du på staycation i år, så kan du drømme dig til Hawaii sammen med HBO Nordic’s nye mini-serie ‘The White Lotus’.

Hvad handler den om?

På en båd til det eksklusive White Lotus-hotel, er en gruppe af forskellige mennesker, der alle skal bo i en uge på stedet. Her er familien Mossbacher med den berømte mor og teenagedatteren med sin veninde, der allerhelst vil feste end at være sammen med sine forældre. Det nygifte par Rachel og Shane, der pludselig finder ud af, at de ikke helt kan enes. Og så Tanya, der er taget alene afsted til de andres undren.

Denne gruppe er klar til at nyde deres dejlige ferie, men deres interaktioner med hinanden på tværs og indbyrdes, gør det ikke til en nem ferie.

Læs anmeldelse af The White Lotus på Filmpuls.dk
HBO Nordic

Kan jeg anbefale den?

‘The White Lotus’ er en mini-serie, så historien bliver foldet ud gennem hele sæsonen, og har en fin afslutning til sidst. Det kan jeg godt lide, da den lukker historien. Alt for mange mini-serier slutter åbent.

Det var lige den serie-vibe, som jeg havde brug for. Serien er præget af varme farver fra hotellet, og den er også filmet på Hawaii on location, så det virker ret autentisk. Den er endda filmet under Corona, med strenge regler, og selvom det ikke vrimler med ekstra karaktere eller extras, så synes jeg ikke, at det er noget man lægger mærke til. Det er flot gjort.

HBO Nordic

Til den flotte baggrund hører der et sæt interessante karaktere med, der alle er vidt forskellige. Jeg absolut elsker det nygifte par med Shane, der er en ultimative frat boy dreng, der er ekstremt privilegeret. Problematikken med hans værelse, der ikke er det, som han har bestilt, er genialt. Generelt er det nogle sjove og meget relatable karaktere, som serien handler om. Modsætninger, men alligevel ikke totalt.

Skuespilet er også rigtig godt, især den ikoniske Jennifer Coolidge, der virkelig er sjov. Ellers er der også skuespillere som Connie Britton, Jake Lacey og Sydney Sweeney med. Men især hotelmanageren Armond er virkelig sjov.

Det, at man også følger hotellets personale, og deres frustrationer med deres gæster, er nok den sjoveste del af serien. For det er en satire, hvilket man godt kan se, men nogle gange falder dens humor lidt fladt, desværre.

'The White Lotus' har premiere d. 12. juli 2021 på HBO Nordic
Kort fortalt
'The White Lotus' er en sjov mini-serie, der får til en at drømme sig til Hawaii. Den er velspillet og har nogle interessante karaktere. Dog rammer dens humor lidt ved siden af engang imellem
LÆSERNES BEDØMMELSE2 stemmer
4