Filmen ‘The Giver’ er instrueret af Phillip Noyce, der b.la. står bag succes film som Salt, Patrioternes spil og Dødens Karteller. ‘The Giver’ bygger på bogen af samme navn, udgivet i 1993 og solgt i mere end 10 millioner eksemplarer på verdens plan. Det i sig selv gør den interessant, men at den også er på læselisten på mellemskole niveau i USA, Canada og Australien siger endnu mere om den status, denne bog har opnået.
‘The Giver’ tilhører den så kaldte social science fiction genre og henvender sig primært til young-adult segmentet, men naturligvis også et ældre publikum med hang til lidt blød og letfordøjelig science fiction.
Udgangspunktet for historien er et såkaldt utopian society hvor alt er godt og ideelt udadtil, men styret af en lille elitær gruppe. Dette plot er på ingen måde nyt og banebrydende. Men i store træk rummer historien naturligvis en del kritiske paralleller til vores nuværende verdenssituation, hvor ordet demokrati efterhånden er ved at få en lidt hul klang af krig, overvågning og frem for alt en mere eller mindre skjult topstyring af en begrænset elite.
Historien
Vi følger Jonas (Brenton Thwaites), der vokser op i dette utopiske idealsamfund, hvor alle er ærlige, alt er rent, og ro og orden en selvfølgelighed. Et topstyret ‘sort og hvidt’ samfund i ordets bokstavelige forstand, hvor The Chief Elder (Meryl Streep) fungerer som samfundets øverste leder.
Mens andre unge udvælges til forskellige almindelige samfunds opgaver, som fx. børnepassere, gartnere eller piloter…så udvælges Jonas som den eneste til at blive vogter af samfundets minder, en meget prestige- og ansvarsfuld titel i dette utopiske samfund og han kommer derfor i lære hos ‘The Giver’ (Jeff Bridges) der er den nuværende vogter af alle minder.
Følelser som kærlighed og begær tolereres ikke og alle er overvåget døgnet rundt overalt hvor de færdes, der er med andre ord styr på sagerne…eller er der?… for bag den polerede og korrekte facasade findes mange mørke hemmeligheder og minder fra fortiden.
Desværre fænger ‘The Giver’ aldrig rigtig på samme måde som Matrix trilogien eller George Orwell’s bog 1984 gjorde, og det hele fremstår hult, kedeligt og til tider nærmest lidt barnligt.
Jeg følte at tiden sneglede sig afsted og blev aldrig rigtig grebet af handlingen, der sagtens kunne have været mere rå og upoleret, det havde tilført handlingen en mere interessant kant.
Skuespil
Selvom der er store navne på rollelisten i ‘The Giver’ så virker det hele mere eller mindre som et projekt, der aldrig rigtig fænger skuespillerene, hvilket bevirker at man på ingen måde føler sig underholdt, snarre tværtimod.
Jeg undre mig ofte over hvorfor store og respektrede skuespillere som Meryl Streep og Jeff Bridges siger ja til sådanne film projekter. Måske er de bare blevet magelige med alderen? Måske har behov for at tjene til deres dyre Hollywood livstil? Faktum er at det ikke virker særlig overbevisende, og i længden blot degraderer deres status, som seriøse skuespillere.
Visuelt
På det visuelle plan er der ikke så meget at tilføje, udover at det er gedigent og velfungerende filmhåndværk uden de store ‘dikke-dare’. Det hele virker desværre alt for pænt, nærmest kedeligt, der satses ikke og der ses ingen nytænkning. Har faktisk svært ved at rose eller kritiserer noget specifikt, da jeg mest af alt oplevede ‘The Giver’ som en lang grå og alt for ‘pæn og nydelig’ film.
Filmen beskriver den udvikling Jonas gennemgår da han gradvist bevidstgøres via sin oplæring. Dette symboleres ved at filmen starter i sort og hvid, men efterhånden som Jonas får støre indsigt, jo flere farver ser han omkring sig og desto mere ulykkelig bliver han. Lidt ligesom i ‘The Matrix’ hvor Neo får den røde pille og efterfølgende umuligt kan vende tilbage til sin tidligere bevidstheds tilstand.
Musik / Lydbillede
Igen kan jeg ikke fremhæve noget specifikt, alt var forudsigeligt. Intet overraskende, intet nytænkende og spændende.