Den 9. September landede dokumentaren ’The Social Dilemma’ på Netflix. Den har siden da siddet og stirret i krogene. Logoet ligner en bastardisering af ’Love, Death & Robots’ og ’Black Mirror’, og navnet ligner en pendant til ’The Social Network’. Emnet er i samme boldgade – teknologi og sociale medier.
Hvad handler den om?
‘The Social Dilemma’ er en dokumentarfilm, der er skrevet af Jeff Orlowski, Davis Coombe og Vickie Curtis. Den sætter fokus på, hvordan sociale medier påvirker vores handlingsmønstre, for at få så meget data om os som muligt. Det gør den ved at præsentere en række fortællinger og erfaringer fra forskellige folk, der tidligere har haft en større rolle i udviklingen af sociale medier. Det er personer som Baiey Richardson fra Instagran, Jeff Seibert fra Twitter, Aza Raskin fra Firefox & Mozilla, og Tristan Harris fra Google, der nu er grundlægger af Center for Humane Society. Ud fra deres fortællinger maler dokumentaren et billede af, hvordan tech-giganterne designer brugerfladen på deres apps til at gøre deres brugere afhængige af dem. ’The Social Dilemma’ gør det over en time og fireogtredive minutter, hvor den understøtter dens interviewpersoners pointer med animeret infografik og en fiktiv case.
Den fiktive case er en løbende historie om en ung mand ved navn Ben (Spillet af Skyler Gisondo) i en amerikansk kernefamilie. Den historie handler kort sagt om, at Ben bliver offer for en ”ond” kunstig intelligens (spillet af Vincent Kartheiser), der observerer hans færden på sociale medier. Hans liv bliver selvfølgelig værre på grund af det.
Kan jeg anbefale den?
Kun hvis du er meget interesseret i sociale medier og kan se gennem fingre med tåkrummende eksempler. Men hvis du i forvejen ikke er glad for dokumentarer, så vil det være en skam at starte med den her. Jeg kan nemlig ikke umiddelbart anbefale den. Selv om den har hjertet på det rette sted og et solidt budskab om etik blandt tech-giganter, så er udførslen en anelse tarvelig.
Interviewene med de forskellige personer fra industrien er oprigtige, og du kan tydeligt se at de har de bedste intentioner og går op i det her problem i deres felt. Dokumentaren slingrer dog gevaldigt, når det kommer til den fiktive case. Historien om Ben prædiker næsten at ”Ungdommen nu til dags bliver fordærvet af de hersens smartphones”. Det virker som et manuskript fra 2005, der er blevet genbrugt til denne dokumentar. Det får den til at fremstå en smule hyklerisk. For ’The Social Dilemma’ prøver tydeligt at udpege manipulation i vores digitale brugerflade, men dens case selv virker manipulerende.
