Filmanmeldelse: VampyrVidar

Nordmændene kan noget, vi danskere ikke kan! De er ikke bare dygtige til at lave specielle genrefilm, men de investerer i langt højere grad i det, end vi gør herhjemme i andedammen. Specielt horror og fantasy er vort broderfolk nordiske specialister i. Jeg bør f.eks. nævne titler som ’Troldjægeren’, ’Ragnarok’, ’Død Sne 1 og 2’, ’Rovdyr’ og ’Fritt Vilt’ filmene for at underbygge min påstand, imens danskerne laver køkkenbordsdramaer, social realisme og dårlige børnefilm i flæng.

’VampyrVidar’ er det nyeste nordiske skud på stammen. Dog er denne film ikke finansieret for norske støttekroner, men lavet for en bøjet fem øre og ren vilje. Jeg så filmen ved sidste Blodig Weekend filmfestival i Cinemateket i København.

Copuright: UFOh Productions

Handling

Vidar er en kristen landmand, der bor sammen med sin mor på en gård. Han har ikke haft meget succes i livet, og mange betegner ham som lokalegnens taber. En dag beder Vidar en desperat bøn til Jesus om at få noget succes, en højere mening med livet og ikke mindst noget på den dumme. Den gode nyhed er, at Jesus hører hans bøn, den dårlige nyhed er, at den ikke bliver opfyldt på den måde, som Vidar nok havde forestillet sig. Efter et yderst bizart møde med Jesus, som mere minder om en dårlig drøm, begynder Vidar at ændre sig. Sollys begynder at skade ham, og hans tørst efter blod vokser, og så afslører titlen vidst resten.

’VampyrVidar’ hører under genren gyser-komedie, men den er nok mere komedie end gyser. Ikke desto mindre, så er der nogle ganske effektive horror momenter, som giver filmen masser af atmosfære. Hvad angår humoren, så bør det nævnes, at man ikke skal være sart. Og hvad mener jeg med sart? Jeg mener, at hvis du ikke er til humor, der tør bryde med visse grænser, og som nok af majoriteten vil blive betegnet som ”barnlig” og ”plat”, ja, så bør du gå en stor bue uden om. Personligt, så havde jeg lidt af en fest, og grinede alle de rigtige steder, og tro mig, der er mange af disse steder. Filmen er også fantastisk upolitisk korrekt, hvilket er forfriskende i en tid, hvor det modsatte i visse dele af mainstream cinema synes at dyrkes. Filmen er måske ikke plotmæssig en dyb film, men den har et glimt i øjet, og så leger den lidt med Biblens (ja, den bog) ord, og fremhæver en helt ny absurditet af, hvordan man vitterlig kan misfortolke ”Guds” ord” på en intelligent, men i den grad også skæg facon.

Copyright: UFOh Productions

Skuespillet

Vidar spilles af den ene af filmens to instruktører, Thomas Aske Berg, som har god komisk timing og kant som vor kære hovedperson. Selvom karakteren kommer ud for den ene vanvittig bizarre situation efter den anden, så både underspiller og overspiller Berg sin rolle. Men han bevarer den fatning og balance der skal til for ikke at gå over i komplet overspilning, der ville ruinere rollen og komikken. Der kan også fra danske øjne prales af, at filmen har dansk repræsentation i form af skuespilleren Kim Sønderholm, der spiller Vidars psykolog, som må ligge ører til lidt af hvert. Sønderholm gør rigtig god figur og er med til at fremhæve komikken, da han spiller seriøst og reagerer, som nok de fleste psykologer ville gøre, hvis en klient påstod at være vampyr.

Visuelt

Som jeg nævnte i starten, så var denne film lavet for næsten ingen penge. Taget dette i betragtning, så har instruktørerne og fotograf John Iver Berg lavet en kraftpræstation hér. Der er god grund til at være stolt over den visuelle del, som klart ikke ser ud til at være lavet for ”no nothing”, og jeg sætter altid pris på filmskabere, der via vilje, talent og kreativitet kan få ingen ting til at ligne en million. Virkelig flot, så det er bare med at klappe sig selv på skulderen.

Copyright: UFOh Productions

Musik og lydbillede

Et norsk band ved navn General Forsamling har lavet musikken til filmen. Her har der ikke været råd til at samle et stort orkester sammen, men at arbejde med små budgetter kan fører noget bedre og især mere kreativt med sig. Hvad bandet i stedet har disket op med, er filmens sjæl. Med en slags blues-agtig folkemusik fornemmelse og skæv lyrik, får ’VampyrVidar’ et originalt og brillant soundtrack op at stå, som jeg ikke har hørt magen til før nu. Dette var klart en klog musikalsk vej at gå, da elektronisk musik eller noget i den retning nok ville have taget noget fra filmen i stedet for at give. Jeg var i hvert fald fan på dette område. Lydmæssigt fungerer filmen fremragende.