Forvent ikke for meget, og du får en fin filmoplevelse.
Jeg gik ind til ‘We’re the Millers’ (dansk titel: Familien Miller…Langt over Grænsen) med en forventning om, at se en typisk amerikansk komedie film, hvor jeg bliver underholdt og får nogle gode grin med på vejen.
Instruktøren er Rawson Marshall Thurber, der ikke har så mange film på sit CV endnu; dog er han ikke helt ukendt, da han har instrueret filmen ‘Dodgeball’ med Ben Stiller og Vince Vaughn og komediedramet ‘The Mysteries of Pittsburgh’, der er baseret på den Pilitzerpris-vindende forfatter Michael Chabons første roman fra 1988.
Historie
Filmen handler om en lille lokal pusher, David (Jason Sudeikis), der sælger hash til husmødre og forretningsmænd. David får stjålet sit lager og penge af tre teenagere, hvilket resulterer i, at han står med en kæmpe gæld til hans leverandør Brad (Ed Helms). David bliver tvunget til at tage til Mexico og hente en pot-leverance, som han skal smugle tilbage over grænsen til USA. David mener, at den bedste kamuflage til sådan et job er at spille en familie, der skal på ferie i Mexico. Han får overtalt hans stripper nabo Rose (Jennifer Aniston) til at spille moren. Sønnen finder han i den uskyldsrene Kenny (Will Poulter), der ser op til David og bor i samme bygning som David og Rose. Casey (Emma Roberts) skal spille datteren, som David og Kenny har mødt før, og ved derfor at hun er hjemløs, og derfor let at overtale. De får lejet sig en kæmpe autocamper, og er så klar til en lang roadtrip til Mexico med masser af eventyr.
Plottet virker umiddelbart ok, men jeg havde håbet på en lidt vildere historie og flere grin. Jeg tænker lidt på ‘Hangovers’ filmene, hvor der ligesom i denne film, bliver lagt lidt op til at alt kan ske og det hele bliver lidt skørt. Hey, en roadtrip til Mexico og tilbage til USA, en autocamper fuld af narko, fire individer der ikke rigtig kender hinanden – der er jo så mange ting at tage fat i, og så mange ting der kan gå galt! Historien er fin nok, og har selvfølgelig gode elementer; men jeg føler bare ikke, at de har udnyttet historiens potentiale i forhold til komedie genren. Filmen skal dog have et point for en relativ original historie.
Helt fair, at filmen prøver at fortælle, at ens familie ikke behøves at være blodrelateret. Men jeg synes nogen gange, at Rawson Marshall Thurber ikke helt kan beslutte sig for, om karaktererne skal have mere dybe eller ej. Derfor bliver det måske også lidt en halvhjertet indsats, som jeg sagtens kunne være foruden, da det alligevel ikke er nødvendigt i sådan en komedie som ‘We’re the Millers’. For min skyld kunne filmen sagtens nøjes med at være 90 min. fremfor 110 min.
‘We’re the Millers’ har bestemt sjove momenter, men desværre er mange jokes lidt for forudsigelige. Familien Miller møder en anden lille familie i en autocamper, og deres forhold bygges stille og roligt op under filmen. Det er specielt sammenspillet mellem de to familier, der skaber sjove og akavet scener.
Skuespil
‘We’re the Millers’ er jo en komedie, og Jason Sudeikis (Saturday Night Live, Horrible Bosses) og Jennifer Aniston er garvede veteraner i genren, hvilket kun er positivt for filmen. De er begge med til at bære filmen, og deres timing er helt perfekt. Yderligere er de med til at give endnu mere liv til karaktererne, og vinder lige så stille publikums sympati.
Emma Roberts (Blow, Aquamarine, Nancy Drew) og Will Poulter (Narnia, Wild Bill) spiller børnene Casey og Kenny. Casey er hjemløs og lidt af en punker, men forvandles til en fin forstadstøs. Hun er den “toughe” af de to søskende, hvor Kenny er den uskyldige lille dreng, der på en måde har været bange for at leve livet. Så turen med familien Miller rusker op i Kenny, og han får sig noget af et eventyr. Både Emma og Will gør det fint i filmen, men det er ikke præstationer, der vil blive noteret i historiebøgerne.
Nick Offerman og Kathryn Hahn spiller familien Fitzgerald, der også er på autocamper ferie med deres datter; som Miller familien støder ind i ved flere lejligheder. De spiller begge de her lidt naive forstadsforældre, der har lidt problemer med kærlighedslivet. Kathryn Hahn er virkelig god til at spille den her evige glade og naive person, som er meget frembrusende. Offerman spiller den mere dæmpet mand, der savner sit job, og prøver at få det bedste ud af ferien med familien. Derfor spiller han tit med på konen Edies idéer, og Offerman er god til at spille en rar god gammeldags amerikaner med gode manér.
Visuelt
Det er sjældent, at der bliver leflet for det visuelle i komedie film som ‘We’re the Millers’, og det er netop heller ikke tilfældet her. Der skal dog være ros for, hvordan karaktererne forvandles til rigtige forstadstyper i forhold til deres påklædning og udseende. Selv Fitzgerald familiens udseende råber idyllisk forstadsfamilie, hvor konen sikkert går hjemme og hygger med de andre hjemmegående koner.
Det skal dog påpeges, at filmholdet ved hvordan man skal skyde en stripteasescene, som vækker en lille tiger hos de unge teenage drenge. De vidste sikkert at en stripscene med Jennifer Aniston ville skabe omtale, så her har de alligevel lagt lidt ekstra kræfter i at skyde scenen, hvor lyset falder perfekt osv.
Musik og lydbillede
‘We’re the Millers’ har et par musikhits i filmen, som selvfølgelig er med til at give god stemning blandt publikum og i filmen. Der var bl.a. TLC’s sang ‘Waterfalls’ fra 1995, som bliver brugt flere gange i filmen, og endda bliver brugt aktivt i historien. Endvidere spilles ‘Sweet Emotion’ af Aerosmith fra 1975, som bliver brugt under Jennifer Anistons famøse striptease, der sikkert går hen og bliver legendarisk i filmhistorien. Derudover er der ikke så meget at komme efter i forhold til musik og lydbillede.