‘Youth’ handler om Fred og Mick, som begge er i deres livs efterår. De er gamle venner og nyder begge deres ferie på et dejligt luksus hotel, ved foden af alperne. Fred er pensioneret komponist og dirigent, og på trods af stor interesse fra dronningen af England, har han ingen intentioner om at skulle tilbage til hans luksuriøse og pompøse musikalske karriere. Mick er filminstruktør og arbejder stadig på livet løs med hans nyeste mesterværk; et manuskript der skal være hans eftermæle. Fred og Mick er godt klar over at de nok ikke har mange år tilbage, og de beslutter sig derfor for at deres sidste tid ikke skal begrænse deres drømme. Det er dog svært at være ved godt mod, for rundt omkring dem på hotellet, nydes livet i den grad, af en lang række andre musikalske, kreative og på andre måder kendte mennesker. For dem synes tiden ikke at betyde noget som helst.
Historien i ‘Youth’ er rigtig sød, det er ikke fordi, der sker den helt store forvandling af de to hovedpersoner. På mange måder starter de med at virke utroligt gamle og senile, men langsomt vokser alderdommen på dem og de omfavner deres alder. Det der er rigtig fint ved den her film er at den sætter perspektiv på livet. Den har rigtig mange guldkorn, som jeg i hvert fald kunne nikke genkendende til. For eksempel dette citat er rigtig fint og rørende ’’you say emotion are overated but, emotion are all we got’’. ’Youth’ er meget kunstnerisk men ikke på den der snobbede kunstner agtige måde, for den er ikke kun til filmfanatikere, som går utroligt meget op i at film skal være artistiske og flotte, men den omfavner alle og der er også plads til dem som bare gerne vil se en feel good film.
‘Youth’ er castet utroligt godt med både den Oscarvindende x2 Michael Caine og den meget karismatiske Harvey Keitel. De to er der ikke en finger at sætte på, de gør deres job med stor prestige og nøjagtighed. Dog skal Paul Dano have lidt opmærksomhed i hans rolle som Jimmy Tree. Jimmy Tree er skuespiller og meget kendt for hans rolle som en robot terminator. Det er den eneste rolle som alle snakker om når de møder ham. Han spiller utrolig godt og han er meget overbevisende i hans rolle som, en sådan lidt observerende, på mange måder en smule creepy skuespiller der gør sig klar til en ny rolle.
Visuelt er youth rigtig flot filmet og klippet. Lyset er sådan et blødt naturligt lys, som altid får mine øjne til at slappe rigtig godt af og fokuserer på de små deltaljer i historie og skuespil.
Musikken er helt fantastisk i Youth. Den har et rigtig dejligt soundtrack som er rigtig bredt. Man kan heller ikke forvente andet når historien handler om en pensioneret dirigent, men musikken er ikke kun klassisk men mange forskellige genre og faktisk synes jeg godt man bare kan gå ind og se filmen for dens musik for den var rigtig rar og gjorde filmen mere blød og følelsesladet. Specielt sangen ’The Breeze’ af Bill Callahan er rigtig fin og handler om alle de emner som ’Youth’ tager fat i.
Alt i alt er det en rigtig smuk og skøn film, den efterlader en masse eftertænksomhed hos en når man går ud af biograf mørket.