Folkene bag ‘Sherlock’ laver Dracula med Claes Bang

Steven Moffat og Mark Gatiss er succesduoen bag den fantastiske BBC-serie ‘Sherlock’ med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i hovedrollerne (vi snakker ikke om 4. sæson). Nu er makkerparret i gang med noget nyt spændende; En serie om Dracula.
Serien bliver dog ikke en moderne udgave, som vi kender det fra ‘Sherlock’. Den foregår i 1897, hvor vi følger grev Dracula som skræmmer befolkningen i det viktorianske London.
Formatet er dog genkendeligt fra ‘Sherlock’, da hvert afsnit vil være omkring 1,5 time lang, og der kun vil være tre i sæsonen.

Den store nyhed for os danskere er, at Claes Bang netop er blevet offentliggjort i rollen som Dracula. Claes Bang fik sit helt store gennembrud med hovedrollen i ‘The Square’, men er ellers også kendt fra ‘Anna Phil’. Jeg ser Claes Bang som en ret rar mand, så det bliver interessant at se ham i rollen som en led vampyr.
Claes Bang udtaler selv; “I’m so excited that I get to dig in to this iconic and super-interesting character. Yes he’s evil, but there’s also so much more to him, he’s charismatic, intelligent, witty and sexy. I realise that there’s a lot to live up to with all the amazing people that have played him over the years, but I feel so privileged, to be taking on this incredible character.”

Holdet bag Dracula serien er også ret begejstret for at valget er faldet på Claes Bang; “It was one of those moments – who else could it be than Claes! He has it all. Brilliant, gorgeous, charismatic, lethal. Tall, dark and gruesome all at once. Hell has a new boss.”

Dracula får premiere på BBC ONE i England, og vi andre kan se den på Netflix. Optagelserne begynder til næste år.