harley quinn
copyright: warner brothers

Harley Quinn’s nye look

Med internettets opfindelse, er det blevet hurtigere og nemmere at få adgang til lækket materiale fra Hollywood. Og netop dette er sket til Warner Bros. og DC’s nye projekt ’Birds of Prey’, med Margot Robbie i hovedrollen. Robbie spiller igen skurken/anti-helten/Jokerens kæreste Harley Quinn, hvilket hun første gang gjorde i den succesfulde, men meget udskældte ’Suicide Squad’. Men en ting var de fleste enige i: Margot Robbie var perfekt castet og gjorde en god figur. Så det er måske ikke så underligt, at man har kastet penge efter en film anført af hende, når hun kunne skinne så meget i gennem, trods hun var omgivet af meget filmisk snavs, rod og skuffelser.

Ligesom ’Suicide Squad’, så bliver ’Birds of Prey’ en ensemble-film, der også vil fokuserer på DC-karakterer som Huntress (Mary Elizabeth Winstead), Renee Montoya (Rosie Perez) og Black Canary (Jurnee Smollett-Bell). De bliver anført at Harley Quinn, der højst sandsynlig støder hovederne sammen med Gotham City’s gangster-boss kalder Black Mask (Ewan McGregor). Noget af det som er blevet lækket, er et ny kostume, som Quinn optræder i.

 

Udgivet på Twitter, så kan vi se at dette nye look/udseende er anderledes. Håret er kortere, hun har en stor hammer (ligesom i tegneseriehæfterne, men lidt mindre) og så har hun busker på, der er betydelig mindre ”sexet” end det look som karakteren havde i ’Suicide Squad’. Men nu er det heller ingen hemmelighed, at Robbie personlig var utilfreds med udseendet i den forrige film, og mente det var for ”afslørende”. Så her har hun måske slået hånden ned i bordet, og der er lavet et kompromis. ’Birds of Prey’ har et relativt lavt budget for en DC-film at være, med 75 millioner at gøre godt med. Men, det er bevist flere gange, at man slet ikke behøver gigant-budgetter til at lave en flot og underholdende Hollywood-film. Filmen rammer de danske biografer den 6. Februar næste år. 

Copyright: Warner Bros. / DC / Twitter