Hvad lavede Thor under ‘Civil War’?

En komisk video, viser hvad Thor laver imens de andre Avengers kæmper mod hinanden i ‘Captain America: Civil War’.

Instruktøren til den kommende ‘Thor: Ragnarok’, Taika Waititi, har lavet videoen som viser hvad Thor bruger sin tid på. Bl.a. hygger han sig med sin roomie Darryl, som hjælper ham med at skrive elektroniske breve til Tony og Steve, imens han håber på at de tager kontakt til ham og spørger om han ikke vil være med. Og så mødes han med Hulk til en kop kaffe.

Videoen blev oprindeligt vist ved San Diego Comic-Con i juli, men nu får vi andre også lov til at se videoen!

Thor og Hulk kan ses igen i ‘Thor: Ragnarok’, som har premiere 2. november 2017.