Ryan Coogler har haft den nærmest uoverskuelige opgave at lave efterfølgeren til den kulturelle sværvægter ‘Black Panther’, selv efter det blev annonceret at karakteren ikke ville blive erstattet af en ny skuespiller efter Chadwick Bosemans død. Halv hyldest, halv efterfølger er ‘Wakanda Forever’ den nyeste stjerne i Marvel-universet.
Historie
Kong T’Challa, bedre kendt som Black Panther er gået bort, og hele Wakanda sørger. Særligt lillesøster Shuri (Letitia Wright) er hårdt ramt af tabet, og påtager sig noget af skylden, da de ikke lykkedes hende at redde ham. Imens landet er i sorg, er resten af verden frebrilskt begyndt at lede efter mere af metallet vibranium, som Wakanda ellers har monopol over. Da der ledes efter metallet et sted i Atlanterhavet, bliver missionen brat stoppet af et angreb fra et undersøisk folk.
Shuri må nu navigere store politiske valg- skal hun værne om opfinderen af en vibranium-detektor, eller alliere sig med det undersøiske folk, som hun har mere til fælles med en hun skulle tro?
Det kan ikke have været en nem opgave at finde den rette fortælling til at følge den første ‘Black Panther’, som af mange anses for at være et af de største højdepunkter i Marvels filmunivers, men ‘Wakanda Forever’ gør et hæderligt forsøg. Der bliver gjort enormt meget ud af at sørge for ikke bare karakteren T’Challa men Chadwick Boseman i det hele taget, og det er klart filmens stærkeste side. Kampen mod det undersøiske folk og mutanten Namor (Tenoch Huerta) er knap så overbevisende, og ender desværre som mange andre Marvel-film med en stor CGI-fest af et slag, som til tider virker noget hult og uden konsekvenser.
Skuespil
Letitia Wright får lov til at stille sig i spidsen som Shuri, og den opgave bærer hun flot. Hun bringer en lethed og en ungdommelighed til fortællingen og rollen, men bringer også den rette tyngde og sorg til den ellers tidligere ret sjove karakter.
Wright får opbakning af et brag af et cast, særligt Tenoch Huerta som Namor og Angela Bassett som dronning Ramonda stråler.
Visuelt
Marvel bliver ved med at oppe sig når det kommer til visualiseringen af deres vilde karakterer og verdener. CGI’en er vanvittig flot og særligt får vand og undervandsbilleder lov til at stråle i denne film. Eksplosioner med vand og ikke ild var en fed tilføjelse til ellers ret kedelige kampscener.
Særligt skal kostumeafdelingen have kæmpe ros, for det er virkelig karakterernes udseende, der gør filmen til en visuel fest. Billederne oser af afrikanske og mellemamerikanske inspirationer, og dett bringer et spændende kulturelt pust til den typiske superheltefilm.
Musik og lydbillede
Musikken er ligeså præget af de kulturelle inspirationer, som det visuelle. Her blandes afrorytmer med popmusik og det undersøiske folk får sig også et musikalsk tema, der afspejler deres afstamning. Dog kan man nogle gange ønske, at der var mere plads til stilheden, så nogle af de særligt tunge dialoger kunne få lov til at stå for sig selv.