M&M Productions

‘Ivalu’ er shortlistet til den eftertragtede Oscar

Den danske kortfilm ‘Ivalu’ er shortlistet til den eftertragtede Oscar® statuette og dermed er filmen af Anders Walter blandt de 15 film som blevet udtaget til shortlisten. ‘Ivalu’ er produceret af M&M Productions og er støttet af Det Danske Filminstitut v. Tone Mygind Rostbøll, TV2, Power Chord Films, Gudbjörg & Ejnar Honorés Fond samt Lauritzen Fonden.

‘Ivalu’ er baseret på den grafiske novelle, ved samme navn, af tegner Lars Horneman og forfatter Morten Dürr.

‘Ivalu’ er instrueret af den Oscar vindende instruktør Anders Walter i samarbejde med co-instruktør Pipaluk Kreutzmann Jørgensen, og produceret af Rebecca Pruzan og Kim Magnusson for M&M Productions.

‘Ivalu’ fortæller historien om den afbrudte barndom og en lillesøsters søgen efter hendes forsvundne storesøster. Filmen er en fiktiv bearbejdning af et fælles og tabuiseret traume, der eksisterer i alle samfund. ‘Ivalu’ er optaget i Grønland.  

Nomineringerne til årets Oscar® uddeling annonceres den 24 januar, 2023 og Oscar uddelingen finder sted d.12. marts 2023.