Filmanmeldelse: I Kill Giants

Så er den her endelig. Den danske biografpremiere på fantasy-thrilleren ‘I Kill Giants’, der er instrueret af den danske instruktør Anders Walter, som i 2013 vandt en Oscar for kortfilmen ‘Helium’. ‘I Kill Giants’ er hans spillefilmsdebut, og filmen er baseret på en tegneserie af samme navn. Jeg havde intet kendskab til tegneserien på forhånd,  og jeg har derfor kunnet danne mig et indtryk af filmen helt isoleret set og uden mange forventninger.

Historie

‘I Kill Giants’ handler om outsiderpigen Barbara, der er overbevist om at hendes lille amerikanske kystby snart bliver overtaget af giganter og monstre. Men både skolens psykolog og en ny pige i klassen stiller spørgsmål ved rigtigheden af Barbaras verden.

Jeg er ret vild med denne fortælling. Jeg havde som sagt ingen forventninger, men jeg blev virkelig rørt og underholdt på én og samme tid. Hovedpersonen Barbara (Madison Wolfe) er denne her nørdede pige, som bliver mobbet i skolen, og som lever i sin egen fantasiverden, hvilket gør hende ret særpræget. Hun er ikke den typiske helt, men jeg tror, at rigtig mange unge vil kunne spejle sig i hende. Hun går op i at slå kæmper ihjel, men det bliver hurtigt klart for en, at Barbara har skabt kæmperne i sin fantasi for at flygte fra virkelighedens problemer på hjemmefronten. Hvad disse problemer består af, vil jeg naturligvis ikke spoile. Men jeg kan sige, at filmen tager en masse alvorlige tematikker op, hvilket faktisk er filmens primære fokus frem for fantasy-elementerne. ‘I Kill Giants’ er primært promoveret som en fantasy-film, og jeg har set filmplakater, hvor der stolt proklameres, at produceren bag Harry Potter-filmene er en del af holdet. Der må jeg bare sige, at hvis du forventer fantasy for fuld udblæsning, så bliver du slemt skuffet. Filmen balancerer mellem fantasy og drama, men tangerer helt klart mest til dramaet. Personligt kan jeg virkelig godt lide historien, men jeg må også indrømme, at man godt kunne have brugt mere energi på fantasy-elementerne. For eksempel synes jeg, at det er lige på grænsen til at blive lidt for søgt, den måde kæmperne linkes til Barbaras problemer derhjemme. Desuden virker det ikke som om, at skaberne af filmen rigtigt har taget en beslutning om, om det egentlig skal være en børne- eller voksenfilm, da den befinder sig et underligt sted i mellem. Jeg er bange for, at børn (eller voksne fantasy-elskere selvfølgelig!) vil finde temaerne for tunge og/eller uinteressante, og at de voksne (eller ikke-fans af fantasy!) vil finde de få fantasy-elementer for fjollede. Ikke desto mindre nød jeg virkelig selv historien, men jeg befinder mig måske også i forvejen et sted i mellem de to yderpoler.

Skuespil

Madison Wolfe, der spiller hovedrollen Barbara, er virkelig en stjerne, og det er nok en af filmens allerstørste styrker. Jeg kendte hende i forvejen fra ‘The Conjuring 2’, hvor jeg også husker, at hun leverede en ret så solid præstation. Men jeg vil da for alvor holde øje med hende fra nu af, for hun kan blive til noget stort. Hun er virkelig god i rollen som outsideren Barbara. Hun formår at give liv til en karakter, som man virkelig kan identificere sig med. I hvert fald hvis man nogensinde har følt sig som den nørdede outsider i skolen eller har haft en meget livlig fantasi som barn – og helt ærligt, hvem har ikke det? Jeg holder med Barbara hele filmen igennem. Sydney Wade og Zoe Saldana udmærker sig også begge to i deres roller som henholdsvis Barbaras nye ven og skolens psykolog.

Visuelt

Filmen byder på ganske flotte og finurlige scener, og jeg kan specielt godt lide scenerne med Barbara og hendes forskellige genstande, der skal bruges til at bekæmpe kæmperne – det viser virkelig hendes fantasifulde og nørdede hjerne. For mig er det de små detaljer og hele Barbaras persona, der gør filmen værd at se rent visuelt. For jeg må sige, at jeg nok overordnet havde forventet lidt mere visuel udmærkelse, når det kommer til en fantasy-film. For det første ville jeg godt have set flere fantasy-elementer i det hele taget. For det andet kan man godt fornemme, at det ikke er det helt store CGI-budget, man har haft at gøre godt med. Ja, jeg synes altså, at kæmperne er lidt grimme, så er det sagt.

Musik og lydbillede

Laurent Perez Del Mar står bag filmens soundtrack, og jeg er hovedkulds forelsket i åbningsnummeret, som vi hører i filmens allerførste scene. Dette stykke musik er helt og aldeles magisk, mystisk og rørende, og det sætter den perfekte tone for filmen. Musik og lydbilledet har fortsat et højt niveau igennem resten af filmen, men der er dog alligevel ikke noget, der for mig kommer i nærheden af åbningsnummeret, hvilket faktisk gør, at jeg bliver lidt skuffet hen mod filmens slutning.

Billeder: RLJ ENTERTAINMENT