Jack Reacher: Never Go back er lige kommet ud på DVD, Blu-Ray og 4K Ultra-HD. I den forbindelse er der selvfølgelig lavet en combo-pack der indeholder både 1’eren og 2’eren af filmene. Men er de pengene værd? Lets look into it:
Jeg havde intet forhold til Jack Reacher filmene inden jeg så dem. Jeg havde hørt om dem, men så dem ikke som noget specielt. Jeg har ikke læst bøgerne og vidste faktisk indtil for 2 dage siden ikke at de var baseret på bøger.
Jack Reacher (1’eren)
Sofa-faktor
I en almindelig by, bliver fem personer skudt og dræbt af en snigskytte. Politiet identificerer hurtigt den skyldige og arrestere ham i hvad der lader til at være en sikker sag. Men i stedet for at bekende, skriver den anklagede ordene, “Get Jack Reacher.” Reacher selv ser en nyhedsudsendelse og dukker op i byen. Forsvarsadvokaten er lettet, men Reacher er kommet for at hjælpe manden, men for at begrave ham. Reacher sætter sig for at bekræfte med absolut sikkerhed at manden er skyldig, men finder mere end han regnede med.
Det lyder som en spændende film, hvor der er masser af twists og en masse overraskelser. Og det er også det filmen prøver. Den falder bare fuldstændig til jorden i det. Egentlig er der ikke noget direkte dårligt ved filmen, der sker bare aldrig rigtig noget. Skuespillet holder sig på et almindeligt niveau hele vejen igennem. De visuelle effekter er få, og det er mest brugt for at udvide en scene (Hvilket selvfølgelig er godt). Kampene er ligeledes okay, og ser virkelighedstro nok ud. Men det er bare kedeligt. I de 2 timer og 10 minutter filmen varede blev jeg aldrig fanget af filmen. Jeg bekymrede mig ikke om nogen af karaktererne. Jeg var ikke spændt på hvordan noget skulle ende, for det var så forudsigeligt, som det bare ikke må være i en krimi, som filmen bl.a. er klassificeret som. Der er også en smule action i, men den får ikke rigtig en med. Biljagterne er langsomme og uden spænding. Det mest irriterende som jeg endte med at ligge mærke til i min kedsomhed var at mange af optagelserne overhovedet ikke passer sammen. Karaktererne står på nye måder efter hver kameraskrift. Jeg er klar over at det nok ikke er alle der ser film der ligger mærke til sådan noget, men når jeg keder mig sker det altså, og det irriterer mig.
Kort sagt, en kedelig omgang, men vil man se en mere stille og rolig actionfilm, og kan man lide Tom Cruise er den vel nok fin nok. Og hvis man har læst bøgerne vil man nok også kunne lide den.
Ekstra materiale
Der er omkring en times ekstramateriale til filmen og det følger filmen: Kedeligt. Der er 3-4 dokumentarerne/featurrettes der handler om at lave filmen. Først lidt om at skrive bogen om til et manuskript, og derefter noget med behind the scenes. Både den generelle optagelse og lidt mere i dybden af de forskellige kampe og action-sekvenser. Rimelig basis generelt. Men hvis du kan lide at hører skuespillere, instruktør og producere rose hinanden og sig selv til skyerne vil du elske materialet. For det er egentlig det eneste de snakker om. Der er dog lige en enkel lille featurette til sidst der handler om Jack Reacher fanbasen (Reacher Creatures), som læsere af bøgerne nok vil synes om. Men det er nok også det eneste der er nogenlunde godt.
Der er også 2 kommentarspor. Et med instruktør Christopher Mcquarrie og Tom Cruise selv, og en med den musik-ansvarlige (Forgot his name).
Jack Reacher: Never Go Back
Sofa-faktor
1’eren fik lavet nogle penge og derfor kom der selvfølgelig en 2’er. Og den er på mange måder præcis det samme om 1’eren. Ke-de-lig.
Plot: Jack Reacher skal afdække sandheden bag en stor sammensværgelse for at rense sit navn. På flugt fra loven, finder Reacher hemmelighed fra hans fortid, der kunne ændre hans liv for altid.
Der kommer ikke meget nyt ind i historien, og karakter-udviklingen er langsom og ændre i sidste ende ikke noget. Skuespillet er også gået en tak ned. Cobie Smulders giver en under-middel præsentation. Eller rettere: Præcis den samme som i Avengers. Der er ingen forskel på de 2 karaktererne. Så det er egentlig kedeligt og ærgerligt, da jeg tror det var meningen at hun skulle bringe en ny side frem i Reacher, men det falder til jorden og man tror ikke på noget der foregår. Under middel.
Derudover er filmen meget som dens forgænger. Langsom action og forudsigeligt plot. Dog har den ikke lige så mange fejl-klipninger som den forgænger!
Ekstra materiale
Til denne film har de haft kameraet fremme lidt oftere og er endt ud med ca. halvanden times ekstramateriale. Og igen; det er præcis det samme som den forgænger. Feature’ne handler om præcis det samme og hele holdet roser sig selv mere end nogensinde før. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg kan sige af spændende ting om det, for det er generelt bare virkelig kedeligt og uinspirerende…