Efter at have arbejdet sammen på AppleTV+ serien ‘SEE’ og Denis Villeneuves længe ventede film, ‘DUNE’, er skuespillerene Jason Momoa og Dave Bautista blevet særdeles gode venner, og nu drømmer de om at lave en Buddy-cop film sammen.
Det er i ‘The Late Late Show’ at Jason Momoa bliver spurgt ind til tanken om at lave en film med Dave Bautista, der for en uge siden luftede idéen på sin Twitter. Dertil svarer Jason Momoa at de i længere tid har snakket om at lave en buddy-cop film sammen, og den skal selvfølgelig foregår på Hawaii! Jason Momoa siger ‘Dave elsker speedos, og jeg elsker surfershorts. Vi skal begge to være i bar overkrop. Han bliver den afdankede betjent, imens jeg er den mere charmerende. Boom. Den sælger jo sig selv!’
Der er endnu ikke tilknyttet et produktionsselvskab eller en manuskriptforfatter på projektet, hvilket betyder at der nok er et godt stykke tid til at vi kan opleve Dave Bautista og Jason Momoa som makkerpar.
Dog kan de begge to opleves i storfilmen ‘DUNE’ der har premiere den 16 september.