Josh Brolin er klar til at sige ‘Hail Caesar’

Og nej, vi taler ikke om ‘Abernes Planet: Revolutionen’. Josh Brolin er i stedet klar på endnu en omgang med Ethan og Joel Cohen. Denne gang skal han spille sammen med George Clooney i ‘Hail Caesar’, i det som Clooney selv har kaldt: “Idiot trilogien”, der dog imellemtiden er blev en tetralogi med ‘O Brother, Where Art Thou’, ‘Intolerable Cruelty’ og ‘Burn after Reading’. Jeg håber dog personligt, at ‘Hail Caesar’ læner sig mere op af stilen fra ‘O Brother, Where Art Thou’ eller ‘Burn after Reading’, jeg var ikke stor fan af ‘Intolerable Cruelty’.

‘Hail Caesar’ følger karakteren Eddie Mannix og hans færden i det gamle Hollywood. Det er dog stadig lidt uvist, om vi her taler om MGMs vice-præsident Eddie Mannix, som tilbage i 1950erne blev sat i forbindelse med George Reeves’ død (Adventures of Superman), eftersom hans kone havde en affære med Reeves, eller om karakteren bygger på privatdetektiven Fred Otash som i 1950erne gjorde sig berømt og berygtet igennem sit arbejde for magasinet ’Confidential’. Her skulle Otash angiveligt have hjulpet flere celebre skuespillere af med deres beskidte arbejde, hvilket ikke var helt unormalt i filmverdenen dengang.

Men vi kan i hvert fald glæde os til endnu en udflugt med Cohen-brødrene.