Titel: Det store ædegilde / Produktions år: 1973 / Instruktør: Marco Ferreri
Hvis du har fået nok af at se mainstream Hollywood blockbustere i 3D IMAX, så er der masser af kvalitet at hente, hvis man er åben overfor noget nyt, eller rettere sagt ”vintage”. Indenfor de seneste 10 år har min viden og syn på franske og italienske film ændret sig en hel del. Førhen mente jeg nok, at mange film fra disse lande var noget værre prætentiøs snobberi, der selv troede de var store kunstværker. I dag må jeg indrømme, at jeg tog fejl, da meget af det er kunst, selvom der findes rigeligt med ligegyldige køkkenbordsdramaer eller oppustet social realisme!
’Det store ædegilde’ (på fransk ’ La grande bouffe’) er for mig en af de bedste sydeuropæiske film, der nogensinde er lavet. Det er også en film, som jeg første gang så som 8-9 årig, da den var i fjernsynet. Selvom filmen slet ikke var for børn, og jeg ikke forstod en pip af, hvad der blev sagt, så kan jeg huske, at jeg var umanérlig godt underholdt. Faktisk, 
så vil jeg påstå, at selvom du ikke hører til segmentet, der ikke er vild med franske film og ikke går i art-house-biografer, hvor kun smalle film vises. Ja, så tror jeg helt sikkert, at dette er en film for dig.
H
vad handler den som om? Jo, det faktisk meget enkelt. Vi møder fire succesfulde midaldrende mænd, som er meget ”bourgeoisi” i deres stil, eller sagt på dansk: Medlem af det bedre borgerskab. De beslutter sig i fællesskab for at begå kollektivt selvmord, selvom deres motiv er lidt mudret, hvilket måske er op til tilskueren at beslutte. Men disse fire venner har tænkt sig at forlade verden på en mere festlig og velsmagende facon, med andre ord, de har tænkt sig at spise sig selv ihjel. Så de lejer en parisisk villa, hvor dette skal foregå, og VOILA…. Velkommen til det store ædegilde!
Hvis man overvejer at eje en kopi af filmen, så kan jeg varmt anbefale udgivelsen fra Arrow Video, som byder på en flot 2K restaurering og lidt ekstra materiale.