Har du set ‘2001: A Space Odyssey’, så deltag endelig i Pulsklubbens første debat nede i kommentarfeltet.
Nu håber vi, at du har haft tid til at finde og se ‘2001: A Space Odyssey’, og har lyst til at dele ud af dine meninger og tanker om filmen. Vi er i hvert fald spændte over at komme i gang med Danmarks første uforpligtet online filmklub, og vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at deltage, når du har tid 🙂
Flertallet valgte filmen for november til at være ‘2001: A Space Odyssey’, som er Pulsklubbens første film vi skal debatere. Puha, ‘2001: A Space Odyssey’ må også siges at være en vild film at lægge ud med, men samtidig et rigtig godt valg fra jer, da filmen i den grad lægger op til debat og mange forskellige fortolkninger!
Avantgarde Kunstfilm
‘2001: A Space Odyssey’ er noget jeg aldrig har oplevet før, og filmen formår stadigvæk at imponere efter flere gensyn. Det er grundlæggende Kubricks interessante visioner om fremtiden og menneskets udvikling samt den kunstneriske og ukonventionelle fortællerstil, der understøttes af flotte rolige billeder og yndefulde toner af klassisk musik, der imponerer mig. Jeg må indrømme, at ‘2001: A Space Odyssey’ lige skulle synke helt ind og bearbejdes, før jeg forstod, hvad det egentlig var, som jeg havde oplevet – en modig og smuk avantgarde kunstfilm om Stanley Kubricks visioner for menneskets udvikling.
Stanley Kubrick var pioner på flere måder
46 år efter med store sci-fi film såsom ‘Star Wars’, ‘Alien’, ‘Blade Runner’, ‘Terminator’, ‘Gravity’ og Christopher Nolans nye ‘Interstellar’ ser man tydeligt, at de alle er inspireret på en eller anden måde (tema, visuelt, effekter) af Stanley Kubricks kunstfilm. Stanley Kubricks visioner om fremtiden og teknologiens rolle er imponerende. Hvis du lagde mærke til det, så havde Dr. Dave Bowman og Dr. Frank Poole en slags tablet med sig på rumskibet, hvor videotelefoni også var tilgængeligt. Kunstig intelligens har lige siden ‘2001: A Space Odyssey’ været temaer i film som fx. ‘Blade Runner’, ‘Terminator’, ‘Star Trek Generations’, ‘The Matrix’, ‘I Robot’, ‘Eagle Eye’, ‘Her’, ‘Transcendence’ og den kommende ‘Ex Machina’, bare for at nævne nogle film.
Kunstig intelligens er ikke fantasy, der kun eksisterer på film. Ingeniører arbejder på området, hvor det eksempelvis allerede er indlejret i kontrolsystemerne i vores biler og fly. Selvom film naturligvis er meget længere fremme, så begynder kunstig intelligens faktisk at få en større og større indflydelse på vores hverdag, hvilket du kan læse mere om i denne artikel fra ingeniøren.
Fortolkning
Der kan helt sikkert udledes mange fortolkninger af ‘2001: A Space Odyssey’, da det jo er en meget abstrakt film. Jeg vil kort prøve at beskrive min fortolkning, og så håber jeg, at du har lyst til at dele din fortolkning i kommentarfeltet 🙂
Efter flere gensyn med ‘2001: A Space Odyssey’, føler jeg mig overbevist om, at Stanley Kubrick langsomt åbner op for sine visioner om menneskets udvikling, som han pakker ind i kunst og poesi. Kunst fordi, at filmen udfordrer os intellektuelt og æstetisk… ja lige frem provokere til tider. Den abstrakte fortællerstil understøttet af tonerne fra klassisk musik, der skaber stemningsfyldte seancer er en form for poesi i min verden.
‘2001: A Space Odyssey’ er delt op i 5 akter, hvor det første akt er en meget kort prolog med en sort monolit, der tager hele skærmbilledet og dermed en sort skærm; monolit er central for filmen.
Anden akt handler om at aberne stille og roligt transformeres til mennesket, med hjælp af fra en ukendt race, der har sat en monolit på jorden.
I tredje akt er mennesket intelligent nok til at have udviklet avanceret hjælpemidler som fx Hal 9000, der afspejler menneskets normer på godt og ondt, og rumstationer og rumskibe, så vi kan udforske universet og endda besøge månen (som skete efterfølgende år med Armstrong). På månen har mennesket fundet en monolit, der sender signaler mod Jupiter. Mennesket er nu klog nok til at vide, at en anden form for eksistens må have plantet monoliten, og drager derfor mod Jupiter i håb om at finde skaberen.
I fjerde akt følger vi rumekspeditionen mod Jupiter, hvor rejsen pludselig udvikler sig til et ræs mellem mennesket og den kunstige intelligent Hal 9000.
Femte og sidste akt følger vi Dr. Dave Bowman, der har nået målet med endnu en transcedent oplevelse, hvor han gennemgår en transformation lige som aberne gjorde, da de blev til mennesker. Han genfødes som et stjerne-barn, og er nu ét med universet. Til slut kigger Stjerne-barnet mod os publikum, hvor vi er hans forfædre som mennesket, og Stjerne-barnet har udviklet sig til et frigjort væsen, der er ét med universet; Kubricks visioner for menneskets fremtid.
Der er mange, som specielt har mange teorier om det sidste akt, hvor Dr. Bowman befinder sig i soveværelset. Jeg læste en artikel der påpegede, at soveværelset vel var det mest bizar Kubrick kunne slutte af med, og samtidig agere som en kulisse for transformationen med den “døende” Dr. Bowman. Jeg kunne ikke være mere enig.
HVAD ER DIN MENING OM FILMEN OG HAR DU EN ANDEN FORTOLKNING END MIG? DELTAG I DEBATTEN OG SKRIV NEDE I KOMMENTARFELTET!