Copyright: Nordisk Film

Ralf og Timo er tilbage – Se den første trailer til ‘Alle for fire’!

Til vinter lander den fjerdefilm om det kriminelle brødrepar Ralf og Timo. Den første film ‘Alle for en’ væltede de danske biografer i 2011, og siden da har både ‘Alle for to’ (2013) og ‘Alle for tre’ (2017) haft kæmpe succes landet over.

I ‘Alle for fire’ ånder alt fred og idyl, brødrene Timo og Ralf hænger ud med deres gamle ven Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet. Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere! Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.

Filmen er endnu engang skrevet og instrueret af komediekongen, Rasmus Heide, som tidligere i år stod bag filmen ‘Centervagt’ (2021). Rollelisten er i den grad stjernespækket, den tæller blandt andre Mick Øgendahl, Jon Lange, Ulf Pilgaard, Stephanie Potalivo, Lars Ranthe, Gordon Kennedy, Hella Joof og Anders W. Berthelsen. Sidstnævnte har overtaget rollen som Timo, fra Rasmus Bjerg, der ikke længere ønskede at vende tilbage til universet.

Plakaten til ‘Alle for fire’ kan ses herunder.

Copyright: Nordisk Film

‘Alle For fire’ forventes at få dansk premiere den 3 februar, 2021.